Indledning
Hvis man bliver sigtet af politiet, så er det fordi politiet har en rimelig grund til at mistænke en person for at have begået en overtrædelse af loven.
Politiet har pligt til at oplyse en sigtet om sine rettigheder, som bl.a. er, at man ikke har pligt til at udtale sig.
Det sker regelmæssigt at jægere, sportsskytter eller personer som erhvervsmæssigt beskæftiger sig med våben eller sprængstoffer bliver kontaktet af Politiets Administrative Center for Våben (PAC) på grund af en sigtelse.
Baggrunden for sådanne henvendelser er ofte, at PAC vil inddrage samtykke til jagttegn / våbentilladelse. Samtykket er forudsætningen for at f.eks. Miljøstyrelsen kan udstede jagttegn.
Nu er det at være sigtet ikke det samme som at være tiltalt. Sidstnævnte betyder at man enten har modtaget et bødeforlæg eller et anklageskrift med tydelig præcisering, hvilke regler politiet mener man har overtrådt.
Hvad nu hvis man er sigtet og PAC vil inddrage samtykke til jagttegn / våbentilladelse? Kan PAC så gøre det? I princippet ja! Problemet er, at sagen kan ende med at sigtelsen enere bliver frafaldet. Eller hvad sker, hvis der bliver rejst tiltale og man så senere bliver frifundet i retten?
Problemer
Der er navnlig 2 problemer, som i øjeblikket giver anledning til bekymring:
1 Retssikkerhed: Et indgreb mod en borger, som er sigtet, men ikke dømt for noget forhold kan være i strid med Princippet om uskyldsformodning i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) Artikel 6, stk. 2: ”Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven”.
Uskyldsformodning er princippet om at man er uskyldig til det modsatte er bevist. I en retsstat er antagelsen, at en sigtet er uskyldig indtil anklageren har løftet bevisbyrden for det modsatte. Princippet fremgår af ovenstående konvention, som Danmark har tiltrådt. EMRK fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. Konventionen blev ratificeret af Danmark i 1953 og inkorporeret i dansk ret hierarkisk under Grundloven, men på lige fod med vedtagne love, i 1992. Det er i Danmark blevet sædvane i dansk retspraksis at anvende den EMRK i lovgivningsprocessen og ved domstolene.
I dansk strafferetspleje gælder principperne om Favor Defensionis, som er filosofien om at ”Hellere 10 skyldige frifundet, end 1 uskyldig dømt.” og princippet In dubio pro reo – Tvivlen skal komme den sigtede/tiltalte til gode.
Disse principper gælder ikke direkte i forvaltningsretten, men som nævnt overfor, så har EMRK en væsentlig betydning for retssikkerheden og dermed også en del af de forvaltningsretlige principper.
I forvaltningsretten gælder også en almen forpligtelse til, at forvaltningen (politiet) skal overholde det såkaldte ”proportinalitetsprincip”, som indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem det som er sket og sagens udfald.
2. Lange sagsbehandlingstider hos politi og domstole: Hvis man er sigtet, skal politiet afslutte sin efterforskning med at sigtelsen frafaldes, en påtaleopgivelse eller at der rejses tiltale. Det kan tage lang tid. I sager, som undertegnede har ført, er der gået op til 2,5 år, før en afgørelse har foreligget. Det er en ikke ubetydelig belastende oplevelse for en borger at få inddraget sit jagttegn på baggrund af en sigtelse, som efterfølgende viser sig ikke at holde. Eller hvis en borger efterfølgende bliver frifundet ved retten.
På våbenområdet gælder således et princip om at der skal være en god grund til at inddrage jagttegn og våbentilladelse. En formodning om manglende overholdelse af reglerne er således ikke nok.
Hjemmel og skøn
Det er derfor meget vigtigt at politiet udøver et balanceret skøn, når det overvejes at inddrage våbenbeføjelser i anledning af en sigtelse.
Politiets hjemmel til at inddrage jagttegn og våbentilladelse findes i våbenbekendtgørelsens § 48:
”Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og denne bekendtgørelse kan kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen”.
Ved at bruge formuleringen ”betænkeligt” er det givet politiet vide beføjelser, idet det ikke er angivet hvilke rammer, som gælder for politiets skøn. Det er ikke muligt at finde ud af, hvad politiet selv definerer som ”betænkeligt” f.eks. i form af en årlig redegørelse fra PAC, således som Rigspolitiet udgiver en gang om året om sine indsatser. Her ville man kunne gøre sig bekendt med, hvad PAC lægger vægt på i sit skøn.
Praksis
Undertegnede har siden 2012 beskæftiget sig med sager som vedrører alle former for straffesager, som involverer våben, herunder sager om inddragelse af jagttegn og våbentilladelser.
Når det gælder inddragelse af jagttegn og våbentilladelser, har jeg set eksempler på at borgere har beholdt sit jagttegn, selvom man er sigtet.
I en sag fra 2019 var en jæger sigtet og senere tiltalt for overtrædelse af straffeloven for besiddelse af en 9 mm pistol. PAC lod ham beholde sit jagttegn, mens sagen stod på, hvilket var godt, fordi sagen endte med at han blev frifundet i byretten.
I en anden sag fra 2019 beholdt en jæger sit jagttegn, mens han var sigtet i en bødesag, men mistede det, da han senere blev dømt ved byretten.
I 3 sager som er fra 2021 – 22 blev der rejst sigtelse for overtrædelse af reglerne for import af blankvåben. Også her lod politiet de pågældende beholde jagttegn. En af sagerne blev afgjort med en advarsel og jægeren beholdt sit jagttegn. I de to andre sager, som omhandlede ulovlig import af kniv eller euforiserende svampe, blev sigtelserne ligeledes droppet.
I en nyere sag fra 2022 blev sigtelsen droppet, fordi politiet skønnede, at man ikke kunne føre bevis for, at indkøb af en kniv over internettet var sket med forsæt.
I alle sager om inddragelse af jagttegn og våbentilladelser får man 3 ugers frist til at komme med sine bemærkninger til politiet. Her er det vigtigt at man kan overbevise politiet om at der ikke er grund til ”betænkelighed” ved at man beholder sit jagttegn indtil en given sag er efterforsket færdig.
I nyere tid er opstået en række konkrete sager, som vedrører inddragelse af jagttegn og våbentilladelser på baggrund af psykiske forhold hos jægere og skytter. Dette emne vil blive behandlet senere.