Dansk Politi har med hjemmel i EU- regler og dansk lovgivning ganske vide rammer for registrering af oplysninger. Oplysninger om borgere kan registreres i Schengen-informationssystemet (SIS II), Politiets Efter- forskningsstøttedatabase (PED) og politiets system for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).
Informationssystemer
SIS II
Når det gælder SIS II, er Rigspolitiet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i relation til Schengen- informationssystemet (SIS II) i Danmark. Det gælder registrering af oplysninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, personer, som begæres anholdt med henblik på udlevering, oplysninger om forsvundne personer, der bør tages i varetægt, oplysninger om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, oplysninger om personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere undergivet diskret kontrol eller målrettet kontrol og oplysninger om genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller som bevis i straffesager.
Regler om borgernes indsigt
En persons ret til indsigt i oplysninger om sig selv, som er registreret i SIS II, er undergivet lovgivningen i den EU medlemsstat, på hvis geografiske område denne ret gøres gældende.
Det følger af dansk lov, at hvis en person fremsætter begæring herom, skal den dataansvarlige som udgangspunkt bekræfte over for den pågældende, om der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der gives adgang til oplysningerne samt gives en meddelelse.
Der kan dog gøres undtagelse fra indsigtsretten, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til bl.a. offentlige interesser. Sådanne offentlige interesser kan bl.a. være statens sikkerhed, den offentlige sikkerhed samt forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager. Af hensyn til sådanne interesser kan den registrerede desuden gives meddelelse om, at det ikke kan oplyses
PED og ANPG
Politiets system for automatisk nummer- pladegenkendelse (ANPG) og PED tjener som interne arbejdsredskaber for politiet.
Såfremt en person måtte være registreret i PED, følger af lovgivningen, der ikke kan gives den pågældende indsigt i oplysninger herom, men Rigspolitiet foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der foreligger sådanne særlige hensyn, som taler for, at det over for en person kan bekræftes, at der ikke behandles oplysninger om den pågældende i PED.
Hvad gør man ved mistanke om at man er registreret, men ikke kan får det be- eller afkræftet?
Man kan rette henvendelse til Datatilsynet, der efter anmodning skal kontrollere, om behandlingen er lovlig i henhold til undladelse reglerne. Datatilsynet skal herefter underrette den registrerede inden for en rimelig frist om resultatet af undersøgelsen eller om årsagerne til, at undersøgelsen ikke er foretaget, og om den registreredes adgang at indbringe spørgsmålet for retten.
Registrering af oplysninger kan særlig give problemer for den enkelte borger, hvis borgeren lider et tab, f.eks. som følge af at en tilladelse ikke kan udstedes af politiet eller andre myndigheder, fordi der findes optegnelser om borgeren i et af ovennævnte registre, samt at borgeren ikke kan få oplyst, hvad registreringen går ud på.
Når en borger mister eller nægtes en tilladelse, fordi den inddrages af politiet på baggrund af oplysninger i et hemmeligt register, synes den pågældende, at der går for tæt på de borgerlige rettigheder. Med andre ord man føler, at de ikke har mulighed for at forsvare sig, når man ikke kan få kendskab til de oplysninger, som belaster.
Retten til kontradiktorisk sagsbehandling, jf. Den Europæiske Menneskretskonvention artikel 6:
1. Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rimelig tid for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol. Dom skal afsiges i offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvist af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensyn til mindreårige eller beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendigt omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser.
2. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Et princip er således retten til kontradiktorisk sagsbehandling. Princippet i denne ret er de samme i civile sager og straffesager. I praksis omfatter retten til kontradiktorisk sagsbehandling:
- Retten til at få kendskab til og kommentere alt bevismateriale, der fremlægges for at påvirke en afgørelse
- Retten til at få tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med det bevismateriale, der fremlægges.
- Retten til selv at fremlægge beviser.
Der findes eksempler på, at borgere har måttet anlægge sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få omstødt en afgørelse, fordi optegnelser i et hemmeligt register var i strid med retten til kontradiktorisk sagsbehandling . Sag kan dog først indbringes, når den har været behandlet ved domstolene i eget land.