Frifindelse for trusler i sag, hvor “reenactment” gruppe, iført nazi uniformer, foretog en fiktiv henrettelse af danske modstandsfolk under et arrangement.

Optrinnet var blevet videofilmet og lagt på en facebook gruppe for tidligere danske modstandsfolk. Det førte til en skarp ordveksling, hvilket igen førte til politianmeldelse for trusler.

Der var rejst tiltale for at have udtalt: ”Det er så usmageligt og afstumpet, at man burde samle nogle gode danske mænd og lave et modangreb med skarpe skud i kammeret” og på et senere tidspunkt, direkte overfor en person, som havde med arrangementet at gøre, have skrevet: Hils dine naragtige nazi venner og sig, at der er gamle frihedskæmpere, som har jer på observationslisten”.

Der var rejst tiltale efter straffelovens § 266 (trusler), subsidiært § 266a (tilstræbelse af voldshandlinger i det offentlige rum).

Byretten frifandt under henvisning til, at de pågældende udsagn, efter deres indhold, ikke var rettet mod bestemte personer eller grupper. Ytringerne indeholdt endvidere ikke angivelser af konkrete eller bestemte voldshandlinger, og måtte i den sammenhæng anses som mishagsytringer i relation til nogen af de aktiviteter, som fandt sted under et det pågældende arrangement.

Landsretten var delt i spørgsmålet, idet 3 voterede, ligesom byretten fandt, at udtalelsen ikke kunne anses for rettet mod bestemte personer eller grupper. Imidlertid fandt 3 voterende, at det måtte lægges måtte til grund, at tiltaltes udtalelser omhandlede en offentliggjort video og/eller andet materiale fra det pågældende arrangement, som viste de personer, der (som led i en fiktiv dramatiseret fortælling om henrettelser af modstandsfolk under besættelsen) optrådte i nazi-uniformer. Tiltaltes udtalelse fandtes på denne baggrund at være konkret rettet mod i det mindste de personer, der deltog i arrangementet iklædt nazi-uniformer.  På denne baggrund fandt 3 voterende, at tiltaltes første udtalelse, der havde en konkret karakter og var rettet mod en konkret persongruppe, havde realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 266. De 3 voterende fandt, at der endvidere ingen rimelig tvivl var om, at tiltalte tillige havde forsæt til at overtræde bestemmelsen. Den tiltalte fandtes at have været bekendt med de ovennævnte faktiske omstændigheder, at have indset, at den i udtalelsen indeholdte trussel var egnet til at fremkalde den i bestemmelsen omhandlede frygt, og at have haft til hensigt at fremkalde en sådan frygt, eller i det mindste have anset det for overvejende sandsynligt, at dette ville ske.

I den situation, hvor der er ”uafgjort” mellem de 6 voterende i landsretten, skal der træffes afgørelse efter det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1. Byrettens dom om frifindelse blev derfor stadfæstet.

Kommentar

3 dommere i byretten og 3 i landsretten (inkl. domsmænd) har fundet, at truslerne ikke var konkrete nok til at der kunne dømmes. 3 dommere (inkl. domsmænd) i landsretten lagde vægt på at tiltalte have indset, at den i udtalelsen indeholdte trussel var egnet til at fremkalde den i bestemmelsen omhandlede frygt, og at have haft til hensigt at fremkalde en sådan frygt, eller i det mindste have anset det for overvejende sandsynligt, at dette ville ske.

Det forhold at tiltalte har anset det for muligt (men ikke overvejende sandsynligt), at et til forbrydelsen hørende gerningsmoment var tilstede, eller at en følge kunne indtræde, betegnes i strafferetten som sandsynlighedsforsæt (”dolus eventualis”).

At sagen endte med frifindelse ved to instanser, har sammenhæng med navnlig tre forhold: For det første, at det var uklart præcis hvem truslerne var rettet imod (var det alle, som deltog i arrangementet, var det kun dem i nazi uniformer, eller gjaldt truslerne f.eks. også tilskuere?). For det andet, hvad gik præcis truslerne ud på? og for det tredje, var forsættet uklart.

”Dolus eventualis” kan være en lidt uklar størrelse at håndtere, da retten skal forholde sig til, hvad gerningsmanden havde for overvejelser i sit hoved, da gerningen blev begået. I forhold til trusler kan dette være svært. Hvad mente gerningsmanden da han sagde det? – hvorimod i sager om f.eks. tyveri, vold, brandstiftelse har været en konkret fysisk handling at medtage i vurderingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *