Forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1, omfatter ikke besiddelse af knive eller dolke til erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller anden besiddelse, som har et lignende “anerkendelsesværdigt formål”.
Knive, der anvendes som værktøj i lovligt erhverv eller i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, kan således lovligt besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Det samme gælder for knive, der anvendes i forbindelse med anden lovlig fritidsaktivitet, f.eks. spejdere og andre, som dyrker friluftsaktivitet, herunder vandreture, skovture og lignende.
Selv om det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at våbenloven er overtrådt, kan tiltalte i almindelighed ikke unddrage sig strafansvar ved blot at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand.
Hvis det f.eks. oplyses, at kniven besiddes med henblik på fiskeri eller jagt, vil det kunne være relevant at undersøge, om den pågældende har fisketegn/jagttegn, om vedkommende har medbragt andet fiskegrej/jagtudstyr osv.
Knivens art kan også være af afgørende betydning, idet det svækker troværdigheden af tiltaltes forklaring, hvis knivens udformning ikke er forenelig med oplysningerne om formålet med besiddelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der sjældent vil kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af knive, der ikke kan besiddes lovligt efter våbenbekendtgørelsen.
Det er ligeledes lovligt at besidde en kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejderlejr. Der vil endvidere kunne foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. I denne vurdering vil bl.a. indgå formålet med og stedet for opholdet/ærindet, varigheden heraf, knivens placering og troværdigheden af besidderens forklaring om omstændighederne omkring besiddelsen af kniven. F.eks. vil et ophold med henblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, normalt ikke udgøre en overtrædelse af våbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør sig gældende, hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den videre indkøbstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der foretages andre ærinder. Derimod vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af våbenloven, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde, f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant.
Lidt om retspraksis:
TfK 2009.881Ø, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en halskniv med klinge på 7,5 cm i dørlommen og en dolk, som lå i bagagerummet sammen med en række andre effekter. Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 4, stk. 1, vedrørende begge knive. Landsretten frifandt tiltalte for besiddelsen af dolken, idet tiltaltes forklaring om, at en kammerat havde anbragt dolken i bilen, uden at han havde bemærket det, ikke kunne afvises. Derimod fandt landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, for besiddelsen af halskniven, som tiltalte ifølge sin forklaring havde lagt i dørlommen, da hans kammerat havde tabt den, hvorefter han havde glemt den.
TfK 2009.505/3V, hvor tiltalte, der tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, var i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm, som han efter det oplyste anvendte til at rense negle med og spise med. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.
TfK 2009.453V, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 8,5 cm. Tiltalte havde brugt kniven som et stykke værktøj på en forlygte for 2-3 måneder siden, og det skyldtes en forglemmelse, at kniven fortsat befandt sig i bilen. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.
TfK 2009.384V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på over 7 cm. Tiltalte benyttede kniven i forbindelse med sit arbejde som skomager og havde efter sin forklaring ved en forglemmelse medbragt kniven uden for værkstedet og var nu på vej til arbejde. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, idet tiltalte efter det oplyste ikkereparerede sko andre steder end på sit værksted, og det således ikke var nødvendigt for arbejdets udførelse, at han bar knive andre steder end på værkstedet.
TfK 2009.328/2V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en hobbykniv med låsbart blad i sin bil på en offentlig parkeringsplads. Kniven lå i bilen, da tiltalte kørte ud til en anholdelse af sin svoger. I landsretten forklarede tiltalte, at han havde været i lære som tømrer den pågældende dag. Landsretten fandt – ligesom byretten – tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.
TfK 2002.125Ø, hvor tiltalte havde medbragt knive og et skarpladt skydevåben i forbindelse med, at han og hans kæreste skulle afgive vidneforklaring i retten om en sag, hvor de havde været udsat for et meget alvorligt overfald i deres hjem, og hvor de var af den opfattelse, at de ikke fik tilstrækkelig beskyttelse i retten. Både byret og landsret fandt tiltalte skyldig i bl.a. besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted.
U 2007.703 Ø, hvor landsretten konfiskerede en kniv, som tiltalte benyttede i sit hverv som kok på en sushibar. Retten fandt, at tiltalte ved at medtage kniven, da han efter arbejdstid ”gik i byen”, og ved at færdes med kniven i den indre by indtil kl. 5.20 den følgende morgen, havde udvist en sådan mangel på forståelse for forsvarlig omgang med arbejdsredskaber, der kan benyttes som våben, at det var påkrævet at konfiskere kniven.
For så vidt angår knive, der bæres som religiøse symboler, henvises til U 2007.316 Ø, hvor landsrettens flertal fandt, at den omstændighed, at tiltalte bar en kniv (kirpan) som troende sikh, ikke kunne anses som et andet lignende anerkendelsesværdigt formål omfattet af våbenlovens § 4, stk. 1.