Jeg har dette forår fået en del klienthenvendelser fra jægere, som er blevet kontaktet af politiet eller Vildtforvaltningen om at myndigheden agter at inddrage deres jagtegn, fordi de har begået kriminalitet – typisk overtrædelse af straffelovens regler om vold eller lov om euforiserende stoffer. Det folk er utilfredse med er, at efter deres sag er afgjort i retten, kommer der en ”ekstra” konsekvens, som ikke indgik i sagen mod dem. Det har jeg undersøgt nærmere og Rigsadvokaten har i en meddelelse forholdt sig til emnet:
Ifølge jagtlovens § 52 kan der ved dom for forsætlig overtrædelse af jagtloven ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, såfremt det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for dyrplageri. Det må antages, at jagtloven dermed udtømmende har gjort op med, hvilke lovovertrædelser der kan begrunde frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn.
Ifølge våbenlovens § 2 b og våbenbekendtgørelsens § 3, kan jagttegn kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse skal rettes til Vildtforvaltningens jagttegnskontor.
Samtykke til udstedelse af jagttegn kan efter våbenlovens § 2 f til enhver tid tilbagekaldes. Ifølge Jmin. cir 86 19.7.1988 § 2, stk. 1, kan samtykke til jagttegn kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Efter cirkulærets § 28, stk. 1, skal der herved ses bort fra kriminelle forhold, der er begået før den 1. januar 1986.
Justitsministeriet er i forbindelse med behandlingen af klager over politiets afslag på samtykke til jagttegn i flere tilfælde stødt på den situation, at politiet under henvisning til en idømt eller vedtaget bøde for overtrædelse af jagtloven efterfølgende har tilbagekaldt eller nægtet den pågældende samtykke til jagttegn i medfør af våbenloven, uden at spørgsmålet om retten til jagttegn har været berørt under straffesagen. På den måde forekommer det, at den pågældende ikke forinden bødevedtagelse eller dom i sagen er blevet orienteret om den supplerende konsekvens, der består i administrativ tilbagekaldelse eller nægtelse af samtykke til jagttegn.
Rigsadvokaten har efter aftale med Justitsministeriet besluttet, at inden tiltalerejsning eller udsendelse af bødeforelæg for forsætlige overtrædelser, der efter politiets opfattelse kan begrunde frakendelse af retten til at have jagttegn, indhentes der en udtalelse om spørgsmålet fra Vildtforvaltningen. Hvis der er grundlag for frakendelsespåstand, forelægges sagen for Rigsadvokaten.
Såfremt der herefter ikke nedlægges frakendelsespåstand, eller en frakendelsespåstand ikke tages til følge af retten, må der ikke efterfølgende træffes administrativ afgørelse om tilbagekaldelse af samtykke til jagttegn alene på grundlag af denne overtrædelse.
Det fremgår ikke hvad der menes med “alene på grundlag af denne overtrædelse”. Bemærk at Rigsadvokaten kun omtaler overtrædelser af jagtloven i denne meddelse.