Sidste år blev en dansk jæger ved Tingsretten i Lund i Sverige idømt ubetinget fængsel i tre år for grove overtrædelser af den svenske jagtlov. Desuden skal han betale erstatning på i alt 220.000 svenske kroner.
Danskeren havde nedlagt otte dådyr, fem vildsvin og et krondyr. Han blev endvidere dømt for jagthæleri, jagt på fremmed grund og for jagt om natten fra motoriseret køretøj. Strafferammen i henhold til den svenske jagtlov er op til fire års fængsel. Den tiltalte nægtede alle forhold, men indrømmede dog, at have udøvet jagt uden for jagtsæsonen og på ulovlige tidspunkter af døgnet.
I Danmark blev to mænd i 2011 dømt for krybskytteri. Den ene person fik en bøde på 3.000 kroner og den anden en bøde på 7.000 kroner. Sidstnævnte fik en højere bøde for at være den, der havde skudt, og han havde også en salonriffel uden våbentilladelse. Salonriflen blev konfiskeret sammen med øvrige våben.
I 2013 blev to mænd taget på fersk gerning i at udøve krybskytteri i Vejers. De blev idømt bøder på henholdsvis 11.000 og 21.700 kroner. I disse bøder lå der også en overtrædelse af våbenloven. Våbnene blev også her konfiskeret.
Selvom man ”korrigerer” for, at førstnævnte svenske dom blev afsagt i en sag om grove overtrædelser, er det fair at sige, at den svenske jagtlovgivning er meget stram, når det gælder krybskytteri. Selvom den danske lov hjemler straf på op til 2 års fængsel, er der ikke eksempler i nyere tid på, at der idømmes frihedsstaf i DK.
Som oftest afgøres de ”mindre” sager med bøde. Bødens størrelse ligger oftest omkring 3-4.000 kroner, hvis ikke andre skærpende omstændigheder, såsom overtrædelser af våben- , våbenbekendtgørelsen eller dyreværnsloven finder anvendelse på forholdet. I kombination med bødestraf benytter domstolene sig i udpræget grad af konfiskation og frakendelse af jagttegn. Sidstnævnte kan også ske administrativt i forbindelse med den årlige ”screening” af alle jagttegnsløsere i strafferegisteret, som politiet foretager i samarbejde med jagttegnsforvaltningen.