En del jægere er blevet kontaktet at politiet med en sigtelse, fordi de har købt piller på udenlandske hjemmesider.
Der er typisk tale om sovemedicin eller beroligende midler som f.eks. Diazepam og Stesolid.
Problemet er, at sådanne midler er omfattet af ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer” og import er ulovlig. Typisk bliver medicinen opdaget af Toldvæsnet i pakkeposten, hvorefter Toldvæsnet overgiver sagen til politiet, som herefter kontakter adressaten på pakken. Den, som har købt varen, bliver sigtet for overtrædelse af ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer” og får et bødeforlæg. Afhængig af mængden af piller, i størrelsesorden 6000 kr. i bøde.
Hvad politiet som imidlertid ikke altid oplyser er, at det kommer på straffeattesten, med den virkning, at når man som jagttegnsløser skal have fornyet sit jagttegn – eller søger om våbentilladelse, så kommer det frem, at man har overtrådt ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Med udgangspunkt i ”våbenbekendtgørelsens” § 48, skal politiet så vurdere om det må anses for ”betænkeligt” at en given våbentilladelse / jagttegn udstedes.
Der synes at være en ens praksis for vurdering hos politiet, som i langt de fleste sager mener, at det er ”betænkeligt”, at et jagttegn udstedes. Herefter inddrager politiet sit samtykke til jagttegn og i konsekvens heraf og diverse våbentilladelser. Dette begrundes ofte med, at man som jæger kan have svært ved at håndtere våben, når man er påvirket af visse former for medicin. Denne vurdering ses i praksis ikke at være underbygget af en konkret lægelig vurdering. Afgørelserne ses ofte at være ret ens formulerede.
Man kan man jo kun være enig i, at våben og euforiserende stoffer er et dårligt mix. Men problemet er her, at politiet ikke har bevis – eller begrundet formodning- for, at en given jæger har taget medicin, når han er på jagt. Hertil kommer, at jægere, som får samme medicin – men ordineret sin egen læge, ikke får inddraget sit jagttegn. Dette leder frem til den konklusion, at tilbagekaldelsen fremstår, som en ”ekstra administrativ straf” oveni bøden.
Rigspolitichefen har i en meddelelse udtalt (uddrag):
”at man i forbindelse med behandlingen af klager over politiets afslag på samtykke til jagttegn i flere tilfælde stødt på den situation, at politiet under henvisning til en idømt eller vedtaget bøde for overtrædelse af jagtloven, efterfølgende har tilbagekaldt eller nægtet den pågældende samtykke til jagttegn i medfør af våbenloven, uden at spørgsmålet om retten til jagttegn har været berørt under straffesagen. Således forekommer det, at den pågældende ikke forinden bødevedtagelse, eller dom i sagen, er blevet orienteret om den supplerende følge, der består i administrativ tilbagekaldelse eller nægtelse af samtykke til jagttegn. Såfremt der herefter ikke nedlægges frakendelsespåstand, eller en frakendelsespåstand ikke tages til følge af retten, må der ikke efterfølgende træffes administrativ afgørelse om tilbagekaldelse af samtykke til jagttegn alene på grundlag af denne overtrædelse”.
Nu fremgår det af klart af den pågældende meddelelse fra Rigsadvokaten, at den kun vedrører overtrædelser af jagtloven og dyreværnsloven, MEN i princippet kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle gælde anden særlovgivning. Efter min opfattelse bør andre særlovsovertrædere have samme retssikkerhed. Dette synspunkt kommer nu til prøvelse i et par klagesager. Vi må herefter se, hvordan disse sager falder ud.