I Danmark er ulven fredet. Den må som udgangspunkt ikke jages eller reguleres. Regulering kan Naturstyrelsen dog give tilladelse til, hvis der er tale om en såkaldt problemulv. Naturstyrelsen definerer selv en problemulv som en ulv, der viser unaturlig adfærd. Unaturlig adfærd kunne for eksempel være, hvis ulven gentagne gange går ind på en gårdsplads eller ind i en skolegård. Det kan også være en ulv, der gentagne gange dræber husdyr eller kæledyr. En problemulv er en ulv, der fortsætter med sin unaturlige adfærd på trods af, at den er forsøgt bortskræmt eksempelvis ved brug af plastikkugler, fyrværkeri eller andre skræmmeteknikker.
Naturstyrelsen er af den opfattelse, at først når afværgeforanstaltninger har været taget i brug, så findes der i lovgivningen mulighed for, at Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere en problemulv. På naturstyrelsens hjemmeside kan man bl.a. læse en udtalelse fra jurist Cristina Nissen:
-Hvis en situation skulle opstå, hvor en ulv bliver vurderet af Naturstyrelsen som en problemulv, så vil der blive givet en tilladelse, hvis ulven til stadighed er et problem, selvom man har forsøgt alle muligheder for at skræmme den bort. Der kan også gives tilladelse, hvis en ulv har forvildet sig ind i en indhegnet park, hvor der er mennesker, og hvor ulven ikke kan finde ud igen.
Det kan i praksis være svært at vurdere, hvornår det er samme ulv som ”gentagne gange” dræber eller går ind på en gårdsplads, skolegård eller ikke kan finde ud af en indhegning. Hvordan kan man fastslå, et det er den samme ulv, som flere gange har angrebet husdyr om natten? Skal man endvidere først have forsøgt at drive den væk med fyrværkeri, gummikugler? Sagt på anden måde: Skal alle 3 betingelser ”samme ulv, gentagne gange og forsøgt drevet bort” være opfyldt, før en tilladelse til regulering gives? Det må være op til Naturstyrelsen af træffe konkret afgørelse om.
Men en ting ligger fast. Som jæger skal man afholde sig fra at nedlægge ulve uden en forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.
Så er der betragtningen i nødværge og nødret, som man hører i jægerkredse. Det vil sige, at man efter en analogi af straffelovens § 13, hvorefter handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, kan fritages for straf. Altså hvis man nedlægger en ulv i selvforsvar, eller for at redde et andet menneske, som er i livsfare, skulle man blive straffri.
Efter min opfattelse skal man være kommet i en særdeles ekstrem situation med en ulv, hvis en sådan betragtning om nødværge skulle kunne bære frugt i et forsvar. Jeg er ikke stødt på eksempler på at nedlæggelse af ulve i selvforsvar er straffri.
Hvad er straffen for ulovligt at nedlægge en ulv? I henhold til jagtlovens § 54 er maksimum straffen 2 års fængsel. hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Hertil kommer at bytte, våben, køretøj og andet, som har været anvendt ved forbrydelsen, kan konfiskeres. Endvidere er der i loven hjemmel for at fradømme retten til at have jagttegn og våben.
Retten har mulighed for at gøre en frihedsstraf helt eller delvist betinget. D.v.s. at fuldbyrdelsen af straffen gøres betinget af, at den dømte i en prøvetid på typisk 2 år, ikke begår lignende forbrydelse. Det er Kriminalforsorgen, som i en straffesag, hvor frihedsstaf kan komme på tale, afgiver en udtalelse ud fra en undersøgelse af den tiltaltes personlige forhold. Denne personundersøgelse er et af de værktøjer, som forsvareren benytter og som retten tager med i sine overvejelser med strafudmålingen. I de tilfælde, hvor den tiltalte ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold (job, familie, fritidsinteresser m.v.) vil retten, i første gangs tilfælde, som oftest gøre straffen helt eller delvist betinget. Men det er i sidste ende rettens afvejning af sagens konkrete omstændigheder, herunder overtrædelsens grovhed, graden af forsæt og om gerningsmanden havde vindig for øje, som fører til om straffen gøres betinget. I dansk retspraksis ( Retten i Viborg dom 24042012) findes eksempel på at to jægere fik 30 dages ubetinget fængsel for ulovligt jagt med vinding for øje.