Hvert år køres jagttegnsregisteret op mod strafferegisteret hos politiet. Er man i løbet af året blevet noteret for noget i politiets register, kan det resultere i, at Naturstyrelsen ikke vil udstede et nyt jagttegn, fordi den pågældende borger har gjort sig skyldig i et kriminelt forhold.
Politiet kører sit strafferegister op mod alle jagtegnsløsere og at alle, som i løbet af året er blevet noteret for et eller andet, vil blive ”markeret” til nærmere undersøgelse af, om der er tale om kriminalitet, som bør medføre, at den pågældende ikke får udstedt nyt jagttegn, som jo er selve grundlaget for at have et jagtvåben.
Men udgangspunktet er, at hvis man som jagttegnsløser måtte få en bøde for at overtræde ordensbekendtgørelsen ved f.eks. ikke at tale ordentlig til politiet eller tisse på åben gade, så bliver man nødt til at give sin tilladelse til, at Naturstyrelsen og Politiet kigger en nærmere i kortene, for at se, om man skal have sit jagttegn fornyet. Hvis man ikke giver sin skriftlige tilladelse, vil der ikke blive udstedt nyt jagttegn og i konsekvens heraf vil man blive straffet for ulovlig våbenbesiddelse.
Viser det sig at man har overtrådt straffeloven eller lov om euforiserende stoffer vil politiet gøre brug af muligheden for at nægte samtykke til udstedelse af jagttegn. Forinden afgørelse træffes, skal jagttegnsløseren høres. Som hovedregel ender det med at jagttegnet bliver inddraget ved overtrædelse af straffelovens regler om vold og trusler. Derimod det mere individuelt, når det gælder f.eks. lov om euforiserende stoffer. F.eks. er det sket, at politiet, efter en konkret vurdering, har ladet en person beholde sit jagttegn, hvis den pågældende er kommet til at bestille medicin på nettet, men som er receptpligtig.
Det hænder at politiet vil inddrage samtykke til jagttegn på grund af oplysninger, som findes i Rigspolitiets registre, uden at den, som dette vedrører, kan få oplyst, hvilke oplysninger der er tale om. I sådanne tilfælde bør man søge juridisk bistand, da man som borger som udgangspunkt har krav på at vide, hvad man er anklaget for.
Har man fået inddraget jagttegnet, rejser spørgsmålet sig så – kan jeg – og hvornår – kan jeg få det tilbage?
Udgangspunktet er at samtykke holdes tilbage i 5 år. Men i en række tilfælde er det lykkedes for ansøgere at få det tilbage tidligere. Det handler meget om at kunne argumentere for, at der ikke foreligger grunde, som gør det betænkeligt for politiet at give samtykke. Det er vigtigt – allerede i høringsskrivelsen at gøre sig klart hvorledes man vil argumentere, fordi Politiet for enhver pris undgå, at give jagttegn til en, som bagefter finder på at gøre noget dumt med sit jagtvåben.
Har man mistet sit jagttegn er der ikke nogen frist for, hvornår man kan eller skal søge om at få det tilbage. Er man f.eks. straffet kan det være en god ide f.eks. at se på, hvor gammel dommen er, om den var betinget og i øvrigt sagens konkrete omstændigheder. Det er altid muligt at indbringe politiets afgørelse for domstolene.
Ovenstående skal ikke blandes sammen med frakendelse af jagttegn. Det er en straf, som idømmes i forbindelse med f.eks. jagtlovsovertrædelser. Her er det en del af strafpåstanden i retten og vil blive pådømt af en dommer, hvis man skal miste sit jagttegn. Samtykke til jagttegn er en konsekvens, som mange ikke har tænkt på, før de får et brev i deres e boks fra politiet, fordi de f.eks. har vedtaget en bøde uden at være klar over at de dermed risikerede at miste deres jagttegn. Det hænder ret ofte, at folk accepterer en mindre bøde for at have importeret f.eks. en tømrer- eller gartnerkniv, el støder til husdyr eller andet redskab, fordi de regner med at sagen dermed var afsluttet. De giver udtryk for, at de føler sigdårlig vejledt af politiet, som i forbindelse med bødeforlægget, ikke oplyste, at bøden også ville betyde risiko for inddragelse af samtykke til jagttegn og våbentilladelser.
Advokat Stephan Falsner har beskæftiget sig med sager om inddragelse af samtykke til jagttegn og våben i en længere årrække og rådgiver jægere, skytteforeninger om dette emne.