En aspirant der skulle tage jagttegn, henvendte sig i en jagtbutik for at købe en attrap til træning af våbenhåndtering. Butikken solgte ham et dobbelt glatløbet haglgevær, som var blevet deaktiveret ved at de to kamre var blevet svejset til, således at der ikke kunne isættes og affyres patroner. Aspiranten, som nu var blevet køber, anmeldte erhvervelsen af våbnet til politiet digitalt. Politiet rettede efterfølgende henvendelse til køber i anledning af købet, hvorunder køber forklarede om deaktiveringen af våbnet. Efter aftale mødte køber med våbnet hos politiet, hvorefter køber på stedet blev sigtet og senere tiltalt for overtrædelse af våbenloven for besiddelse af våbnet uden tilladelse. Køber var nu blevet tiltalt i en våbensag, fordi politiet var af den opfattelse, at våbnet skulle have været gennemskåret og ikke plomberet, hvis deaktiveringen skulle have været korrekt gennemført i henhold til våbenloven.
Under sagen indhentede anklagemyndigheden en kriminalteknisk erklæring, hvoraf bl.a. fremgik, at »Våbnets to kamre ses at være svejset til. Hvilket bevirker at der ikke kan isættes og affyres patroner. Der er ikke konstateret yderligere ændringer.« Den kriminaltekniske erklæring indeholdt ingen selvstændige oplysninger om deaktiveringen. Den anførtes blot, at deaktiveringen af haglgeværet ikke var »i overensstemmelse med Våbenlovens bestemmelser, idet våbenet skal være gennemskåret på langs«, og at haglgeværet derfor er omfattet af våbenloven.
Af en udtalelse fra jagtbutikken fremgik bl.a. at »Vi kan hermed bekræfte salg af ikke-funktionsdygtig haglbøsse. Køber søgte en attrap til træningsbrug i forbindelse med, at han er i gang med at tage jagttegn. Attrappen skal bruges til træning af våbenhåndtering.
Da køber endnu ikke er i besiddelse af jagttegn valgte vi at sælge et skrotvåben, der blevet plomberet i begge kamre og dermed ikke længere er funktionsdygtigt. Det vil IKKE efter vores skøn være muligt at fjerne plomberingen, der er svejset fast, og dermed på et senere tidspunkt gøre våbenet funktionsdygtigt igen.«
Under sagen gjorde tiltalte gældende, at han efter bedste overbevisning – og efter rådgivning fra jagtbutikken havde handlet i god tro omkring deaktiveringen og at det ikke faldt ham ind, at våbnet var deaktiveret forkert.
Byretten nåede frem til, at det ikke kunne sluttes fra den manglende gennemskæring, at våbnet var omfattet omfattet af våbenloven. Da det påhvilede anklagemyndigheden, at godtgøre, at et våben var omfattet af våbenloven og at anklagemyndigheden ikke havde godtgjort dette ved kun at påvise en teoretisk mulighed for, at våben vil kunne gøres brugbart igen, trods plomberingen. Tiltalte blev frifundet.
Østre Landsret frifandt med en lidt anden begrundelse, idet landsretten fandt, at nok havde tiltalte overtrådt våbenloven, ved at have besiddet det omhandlede – forkert deaktiverede – haglgevær, men da tiltalte under sagen havde afgivet en sammenhængende og troværdig forklaring om baggrunden for og omstændighederne ved købet af haglgeværet, om anmeldelsen til politiet umiddelbart efter købet, og om den efterfølgende kontakt til politiet, herunder med oplysninger om plomberingen af haglgeværet.
Landsretten lagde vægt på at politiet på intet tidspunkt vejledte tiltalte om reglerne om deaktivering, herunder om muligheden for at søge om godkendelse af deaktivering på anden vis end ved gennemskæring. Således havde tiltalte ikke udvist en uagtsom adfærd i en sådan grad, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.