Frifindelse i sag om straffelovens § 192a besiddelse af pistol

En mand er ved byretten blevet frifundet for at være i besiddelse af en pistol. Han var blevet anmeldt af sin tidligere samlever, som efter selv at have sat sig i besiddelse af pistolen, havde tilkaldt politiet fra en anden adresse, hvor hun opholdt sig med pistolen og samtidig anmeldt sin tidligere samlever.

Der var rejst tiltale efter straffelovens § 192 a, hvilket kan give op til 8 års fængsel. Højesterets praksis ligger i dag fra 1 år til 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel for besiddelse i hjemmet. Anklageren krævende i denne sag 1 år og 2 måneders ubetinget fængsel, idet tiltalte ikke var tidligere straffet eller banderelateret.

De nærmere omstændigheder var, at den tiltalte nægtede ethvert kendskab til pistolen, idet han mente der var tale om en hævnakt fra sin nu tidligere samlevers side.

Der var ikke fundet tiltaltes DNA eller fingeraftryk på pistolen, men der var fundet tiltaltes DNA på et tilhørende hylster til pistolen.

Der var endvidere fundet et tiltaltes fingeraftryk på rammen hvor tilhørende 50 patroner sad i en æske.

Anmelder forklarede under sagen, at hun følte sig utryg ved pistolen og derfor løb over til en veninde, men kunne i øvrigt ikke redegøre for, hvorfor anmelder ikke tilkaldte politiet til adressen, hvor hun boende sammen med tiltalte og hvor hun fandt pistolen.

Et vidne forklarede, at han havde set tiltalte vise pistolen frem ved en festlig lejlighed i tiltaltes hjem, men kunne ikke udtale sig mere præcist om der var tale om samme pistol.

Tiltalte blev frifundet, fordi der ikke var tekniske beviser, som knyttede ham til pistolen. De afgivne forklaringer af anmelder blev af retten ikke tillagt bevisværdi i en sådan grad, at retten fandt, at der kunne ske domfældelse på baggrund af vidnebeviset (erne).

Tiltalte fik en bøde på 5000 kr. for besiddelse af 50 patroner efter våbenlovens § 10 Stk. 2. Retten fandt, at DNA på hylsteret, ikke kunne afvises at være overført sekundært, fordi hylsteret, efter anmelderes egen forklaring, kom fra tiltaltes hjem.Grundet sagens udfald, pålagde retten statskassen af betale sagens omkostninger.

Denne dom viser, at der skal føres det fornødne bevis for, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at et våben har været i en tiltalt besiddelse for at der kan ske domfældelse. Dommen viser også, at DNA ikke nødvendigvis er det afgørende bevis, men kan være et af flere. Endelig at DNA kan overføres vis f.eks. andre personer end den tiltalte, eller fra døde ting, som har været i kontakt med en bevisgenstand (sekundært overført).