Skal man søge om tilladelse til import, hvis man har samlertilladelse til blankvåben?

Våbenkontoret har for nylig truffet afgørelse i en sag, hvor en person, med samlertilladelse til blankvåben havde fået bøde for at have importeret en kniv, som han havde købt via en hjemmeside. Den pågældende havde anskaffet sig forskellige knive til sin samling i hjemmet, som han havde oprettet til privat udstilling.

Kniven i denne sag var – som sådan – ikke ulovlig, men politiet var af den opfattelse, at der burde være søgt importtilladelse til den lovlige kniv. Derfor vedtog den pågældende en bøde for import af kniven, og tænkte, at dermed var sagen afsluttet. Det var den ikke. Efterfølgende fulgte en sag om inddragelse af SKV, fordi våbenkontoret mente, at den pågældende i de givne situationer ikke havde sat sig ind i lovgivningen på våbenområdet.

Det juridiske spørgsmål i sagen var herefter, om det er i strid med loven, hvis en borger, som har en samlertilladelse til blankvåbentilladelse, importerer en lovlig kniv?

Det har ikke været muligt at finde vejledninger hos politiet vedrørende tilladelse til import af knive. Det er dog ret nemt at finde når der er tale om skydevåben, men når det gælder blankvåben, fremgår det ikke, hvorledes man skal forholde sig.

I.h.t. ”Bekendtgørelse om knive og blankvåben m.v.” fremgår det af § 5 at til personer, der godtgør at være samlere af knive og blankvåben m.v., kan der gives tilladelse til at erhverve og besidde sådanne. Tilladelser til knive m.v. kan endvidere gives til dekorativt formål (blankvåben – samlertilladelse)

Det fremgår endvidere af § 14 at De knive og blankvåben m.v. som er nævnt i lov om knive og blankvåben § 2. Stk. 1, må kun indføres med tilladelse fra politiet. Stk. 2. Dolke og knive, der er nævnt i lov om knive og blankvåben m.v. § 2 Stk. 2, kan dog indføres uden tilladelse.

Knivlovens § 2 Stk. 2 lyder således: Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset Stk. 1, nr. 1 anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller til jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.

Dette betyder, at hovedreglen er, at man skal have politiets tilladelse til at importere knive. Men hvis man har et anerkendelsesværdigt formål, skal man ikke. Her gik den pågældende ud fra, at fordi han havde en samlertilladelse til blankvåben, så skulle han ikke søge importtilladelse. Havde en pågældende imidlertid havde været jæger eller lystfisker, ville problemet næppe være opstået, fordi heri ligger jo selve det anerkendelsesværdige formål.

Med en samlertilladelse i hånden og at der på politiets hjemmeside ikke ses at foreligge en vejledning om hvordan man søger tilladelse til import af knive, kan være svært at sætte sig ind disse – for ikke jurister – ret indviklede regler. Heldigvis var våbenkontoret enig i dette og traf i den konkrete sag afgørelse om, at den pågældende kunne beholde sin SKV. Men læren af denne sag er, at hvis man ikke er jæger eller lystfisker, håndværker eller anden person med et anerkendelsesværdigt formål, bør man undersøge om der er behov for tilladelse til import af visse blankvåben.