En jæger var medlem af et jagtkonsortium, der bestod af 10 medlemmer. En dag skød jægeren en 10 ender hjort, hvilket var en overtrædelse af konsortiets ordensregler. Jægeren blev herefter ekskluderet af konsortiet. Under den efterfølgende civile sag, nedlagde jægeren påstand om at jagtkonsortiet skulle anerkende, at eksklusionen var uberettiget.
I sin dom lagde landsretten vægt på, at konsortiemedlemmernes rettigheder og pligter ikke var reguleret af vedtægter, men alene af nogle ordensregler, der ikke indeholdt nærmere regler om fremgangsmåden ved en beslutning om eksklusion. I mangel af nærmere bestemmelser herom, måtte det antages, at beslutning om eksklusion kunne træffes af et simpelt flertal af medlemmerne af jagtkonsortiet. En så vidtgående adgang for et simpelt flertal af medlemmerne til at udelukke et medlem, måtte imidlertid kræve et sagligt forsvarligt og forholdsvis sikkert grundlag, for at anse betingelserne for eksklusion for opfyldt, ligesom det måtte kræves, at alle foreningens medlemmer havde haft lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter om en eventuel eksklusion, inden beslutning blev truffet, samt at have mulighed for at deltage i afstemningen om eksklusionen.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at alle medlemmerne havde haft adgang til at gøre deres synspunkter gældende og deltage i afstemningen om, hvorvidt jægerens adfærd ud fra en vurdering af grovheden, burde føre til, at han blev ekskluderet. Landsretten gav derfor – allerede af den grund – jægeren medhold i, at eksklusionen var uberettiget. Jagtkonsortiet skulle endvidere betale erstatning til jægeren for det tab, som han havde lidt som følge af eksklusionen. Jægeren blev endvidere tilkendt erstatning for den yderligere lejeudgift, han havde haft, ved leje af et andet jagtområde.