Tænk før du trykker af!

Straffelovens § 252: Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Jagtlovens § 22: Ingen må jage på en måde, der 1) udsætter vildtet for unødige lidelser,2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller 3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Den første sag fra 2009 handlede om en jæger, som skød til en sneppe, som passerede skyttekæden bagfra. Idet han gjorde det, ramte han en jæger på sidepost i øje og hals, så han blev blind og fik varige men. De nærmere omstændigheder var, at sneppen kom i 2 ½ meters højde. Tiltalte ramte ikke sneppen med første skud, men i andet, da den kom i højde med trætoppe. Tiltalte forklarede under sagen, at han kom til at skyde for tidligt, fordi han ikke nåede at tænke.

Byretten idømte tiltalte betinget fængsel i 20 dage men frakendte ikke retten til at have jagttegn i 2 år. Rettens præmis var, at tiltalte havde måtte indse, at han udsatte dem ramte jæger for nærliggende fare ved at tilsidesætte side- og højdebegrænsningen ved skudafgivelsen. Retten lagde endvidere på, at forholdet var begået med skydevåben. Byretten frifandt for frakendelse under henvisning til, at der var tale om en enkeltstående begivenhed. Men landsretten tog påstanden om frakendelse til følge og stadfæstede i øvrigt staffen. En dommer i landsretten var uenig i spørgsmålet om frakendelse, men der blev dømt efter flertallet (dissens).

Den anden sag er fra 2017 og handlede om en jæger (tiltalte), som skød til et rådyr på hagljagt, men ramte en anden jæger, som gik i drevet. Jægeren fik hagl i lår og finger med mindre personskade til følge. Tiltalte erkendte sig skyldig i overtrædelse af jagtlovens § 22, men nægtede sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, under henvisning til, at han ikke havde forsæt til at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. De nærmere omstændigheder var, at tiltalte havde set den jægeren i drevet, som han med sin jægererfaring, forventede gik fremad – og ikke bagud – i såten, før han afgav skuddet til et rådyr. Byretten frifandt, fordi den fandt, at tiltalte dermed ikke havde haft forsæt til overtrædelse af straffelovens § 252, men idømte en bøde på 2000 kr. for overtrædelse af jagtlovens § 22. Landsretten så imidlertid anderledes på sagen og dømte tiltalte under henvisning til at under den generelle fare, som er forbundet med skudafgivelse, må tiltalte have indset, at han ved sin handlemåde havde forsæt til at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte havde set jægeren gå ind i såten, men som han i skudøjeblikket ikke havde konkret viden om, hvor befandt sig. Også i denne sag var der dissens, idet en dommer stemte for at frifinde. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 14 dage og en bøde på 2000 kr.

Landsretten har i disse to sager vist, at den lægger en lavere grad af forsæt til grund for domfældelse, end byretten gjorde. Gældende ret må således være, at i relation til straffelovens § 252, kræves, at jægere yderst påpasselige ved skudafgivelse og at jægere i denne forbindelse i en bred sammenhæng bør tage i betragtning, hvad der ”kunne” ske. Så ”knæk & bræk” derude i det smukke efterår og brug kun pegefingeren, når du er overbevist om et sikkert skud kan afgives!