Hvad er “force majeure”?

”Force majeure” er den seneste tid blevet et meget anvendt ord i forbindelse med aflysninger. Det er noget, som hidtil har været en del af kontrakter eller forretningsbetingelser og et punkt, som ofte er med i ”den gode” aftale mellem to parter, men ikke set så meget i praksis. Det har ændret sig

Udtrykket er blevet aktuelt, fordi mange er af den opfattelse, at man komme ud af de fleste aftaler, ved at henvise til ”force majeure”. Men sådan er det ikke helt:

Nærmeste definition på force majeure skal findes i købelovens § 24, som også kan bruges på trods af, at købelovens anvendelsesområde ikke er dækkende for pågældende kontraktsforhold.

Der er tre kriterier, der skal være opfyldt for, at sælger kan frigøres fra sin kontrakt med køber: 

  • Hændelserne skal være u påregnelige for sælger.
  • Hændelserne skal bevirke artsumulighed (kan være en relativ umulighed (økonomisk force majeure)).
  • En ekstraordinær omstændighed, som har karakter af force majeure (en “ydre” omstændighed)

Et afgørende spørgsmål i forhold til force majeure er om der overhovedet foreligger en hændelse, som gør, at de udefra kommende begivenheder er af en så indgribende karakter, at de ikke kunne forudses. F.eks. hvis sælger ved udfoldelse af endog store bestræbelser, kan skaffe en tilsvarende vare hos en anden underleverandør, kan denne ikke påberåbe sig force majeure i forhold til køber. Omvendt må køber i visse situationer leve med, at leveringen bliver forsinket på grund af indtrufne omstændigheder og at det tager tid at skaffe varen.

En sag fra 1960 påberåbte en fiskeleverandør sig force majeure under henvisning til at mange både var kommet hjem uden fangst, fordi fiskeriet i Barentshavet var svigtet helt. Dette blev ikke anset for force majeure.

Et eksempel fra underholdningsbranchen: Er det force majeure, når regeringen beslutter at man ikke må være mere en 10 personer i en forsamling og følgelig må et arrangement i lejede lokaler aflyses?

Først må konstateres om det er ”sælger” (udlejer) eller ”køber” (lejer), som aflyser? Det er næppe udlejer, som jo stiller lokalet til rådighed og ikke har brug for at aflyse, men hvad så med lejer, som jo ikke kan gennemføre arrangementet på grund af indskrænkninger?

Har må man sondre; Hvis det i parternes kontrakt er aftalt, at dersom der opstår en force majeure situation, som omfatter epedemi, pandemi eller andre hændelser, som er u påregnelige på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, så vil force majeure sandsynligvis kunne påberåbes. Altså vil køber formentlig kunne kræve at blive stillet som aftalen ikke var indgået.

Har parterne ikke en sådan aftale om force majeure, er situationen den, at udlejer er klar til at levere sin ydelse, når dagen oprinder, men lejer har ikke lyst til at modtage den, fordi denne på grund af forsamlingsforbuddet ikke kan gøre brug af ydelsen. Så er det er med andre ord lejers problem, hvis der i aftalen ikke er taget forbehold. I praksis søges sådanne konflikter løst ved f.eks. at flytte et arrangement.

Konklusionen er, at man ikke kan være sikker på at kunne udtræde af en aftale under henvisning til ”force majeure”. Det kræver en aftale på forhånd, som nøje definerer hvilke hændelser, som er omfattede og hvad konsekvensen skal være for parterne. Endelig er det vigtigt at få defineret om force majeure gælder for kun den ene part (typisk sælger) eller om den gælder for begge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *