Sådan gør du, hvis du vil have fjernet oplysninger om dig selv på internettet

I 2014 fastslog EU domstolen, at Google efter anmodning skulle fjerne links til websider med belastende oplysninger, hvis oplysningerne krænker borgerens ret til beskyttelse af sit privatliv efter persondatadirektivet.

Dommen konkludere endvidere, at borgeren kan klage til myndighederne, hvis Google ikke efterkommer en anmodning om sletning.

Sagen gik på, at en spansk borger havde bedt både en stor spansk avis og Google om at fjerne oplysninger om hans tvangsauktion i 1998, fordi sagerne ikke længere havde betydning. De spanske myndigheder afviste sagen mod avisen, men pålagde Google at fjerne links til artiklerne.  Google indbragte derefter sagen for de spanske domstole, der bad EU-Domstolen udtale sig i sagen.

EU domstolen kom frem til, ”at for så vidt som søgemaskinens aktivitet er mere omfattende end websideudgiveres og i væsentlig grad kan påvirke de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, skal søgemaskineudbyderen sikre, at dens aktivitet opfylder kravene i direktivet”. Der henvises til persondatadirektivet.

Konklusionen er derfor, at man  har ret til at få fjernet materiale fra internettet, som ikke længere har betydning og i væsentlig grad kan påvirke væsentlige rettigheder til privatlivets fred.

Datatilsynet har. som konsekvens af dommen, udarbejdet en vejledning om, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at få fjernet materiale fra internettet:

Gå først til søgemaskinen – brug klageformularen, som findes hos søgemaskiner som f.eks. Google.

Hvis søgemaskinen nægter at fjerne søgeresultater, der fremkommer ved søgning på dit navn, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. Hvis man klager til Datatilsynet, er det vigtigt, at man identificerer præcis, hvilke søgeresultater der er tale om.

Klager til Datatilsynet over en søgemaskines afslag på at fjerne søgeresultater, der fremkommer ved søgning, behandles som andre klagesager med partshøring af begge parter. Datatilsynets vurdering i disse sager vil typisk omfatte følgende elementer: Finder den danske persondatalov anvendelse? Er behandlingsbetingelserne i persondatalovens kapitel 4 opfyldt ? (som omhandler i hvilket omfang en dataansvarlig må behandle personoplysninger) og endelig  – fører reglerne om de registrerede personers rettigheder i persondataloven, efter en konkret vurdering til, at der skal ske sletning?

Man kan finde vejledningen på Datatilsynets hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *