Har din virksomhed en skriftlig politik om rygning af elektroniske cigaretter?

Fra den 7. Juni i år gælder der nye regler i DK om rygning af E cigarretter. Det er konsekvensen af en ny lov, som Folketinget har vedtaget.

Udover at loven regulerer forhold vedr. cigaretternes kvalitet og sikkerhed, betyder loven også at der på arbejdspladser, og steder med offentlig adgang, skal udarbejdes en skriftlig politik for brugen af elektroniske cigaretter.

Politikken skal som minimum indeholde anvisninger om der må ryges og i givet fald hvor dette må finde sted. Det nye er, at reglerne gælder for e- cigaretter, idet der ikke er ændret på de hidtidige regler om rygepolitik. Det betyder at Rygeloven fortsat er gældende og at arbejdsgiver dermed stadig er forpligtet til udarbejde en skriftlig rygepolitik.

Den enkleste måde vil således være at skrive e – ryepolitikken ind i den i forvejen eksisterende rygepolitik.

Med den nye lov er der ikke indført et forbud mod rygning. Det fremgår af loven, at  det er forbudt at ryge, hvor børn og unge opholder sig, i offentlige transportmidler og taxaer. Dermed vil det for de fleste virksomheder selv at bestemme om – og hvor – der må ryges.

Rygepolitikken skal være tilgængelig for alle medarbejdere i virksomheden og den skal håndhæves af ledelsen. Det må forventes, at Arbejdstilsynet vil tjekke det ved tilsynsbesøg, ligesom de har været tilfældet med den ”almindelige” rygepolitik. Straffen for overtrædelse er bøde.

Loven kan således implementeres ved f.eks. at skrive i den allerede gældende rygepolitik, at  rygepolitikken også gælder for elektroniske cigarretter og lignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *