En person var hovedaktionær, bestyrelsesmedlem og – indtil april 2004 – direktør i en virksomhed, som drev brokerhandel med navnlig mobiltelefoner og it komponenter. Sagen udsprang af en række handler, som selskabet foretog i perioden fra november 2003 til november 2004. Efterfølgende viste det sig, at tidligere led i omsætningskæden, ved skyldnersvig, havde undladt at afregne salgsmoms til SKAT af varer, som hovedaktionærens virksomhed havde købt og videresolgt til udenlandske selskaber, der deltog i svigen. Lederen virksomheden i det tidligere omsætningsled blev idømt 5 års fængsel for skyldnersvig i form af momskarruselsvig.
Denne sag angik, om hovedaktionæren i den virksomhed, som havde handlet med den dømtes virksomhed var erstatningsansvarlig for det tab på ca. 144 mio. kr., som Skatteministeriet havde lidt ved, at hovedaktionærens virksomhed fik tilbagebetalt moms vedrørende perioden fra november 2003 til november 2004, som tidligere handelsled svigagtigt havde unddraget SKAT.
Skatteministeriets hovedsynspunkt var, at hovedaktionæren som ultimativ hovedaktionær og bestyrelsesmedlem samt daglig leder – i perioden frem til april 2004 tillige som registreret direktør – havde handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre en forsvarlig organisering af og et tilstrækkeligt tilsyn med selskabets brokervirksomhed.
Højesteret fastslog, at selvom han var hovedaktionær, bestyrelsesmedlem og daglig leder – ikke var erstatningsansvarlig for SKATs tab, idet Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at han havde udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med organiseringen af eller tilsynet med selskabets brokervirksomhed. Han blev derfor frifundet. Landsretten var kommet til det samme resultat.
Sagens afgørelse beror på en konkret bevisbedømmelse, med viser særlig to ting; Nemlig 1) at SKAT fokuserer på ”kædeansvar” og at SKAT i denne forbindelse ønsker at ramme de, som ikke har udvist tilstrækkelig omhu i den daglige forretningsførelse, hvorved de har påført statskassen et tab og 2) det ansvar man som hovedaktionær, aktionær og daglig leder i en virksomhed risikerer at ifalde. Principperne kan overføres til mange andre typer af virksomheder, hvorfor denne dom er relevant for mange ”ejerledere” med flere ledende roller i samme virksomhed.