Østre Landsret har ved en dom fra december 2015 stadfæstet Glostrup Rets fra maj 2015 om frifindelse af en bilist, der havde parkeret på et privat område, der var reguleret af privatretlige regler.
Forholdet var, at billisten havde parkeret sin bil den 9. maj 2014 omkring kl. 20.00 og havde afsluttet parkeringen den 10. maj 2014 omkring kl. 07.30. Af skiltningen fremgik, at parkering kun var tilladt med gyldig parkeringstilladelse eller gæstekort, og at der ved overtrædelse af vilkårene kunne pålægges en kontrolafgift på 650 kr. pr. påbegyndt døgn. Bilisten havde ikke parkeringstilladelse, men havde i bilens forrude placeret et gæstekort, der var udfyldt – desværre med en forkert dato. Bilisten blev af P selskabet pålagt to kontrolafgifter henholdsvis den 9. maj 2014 kl. 23.43 og den 10. maj 2014 kl. 05.59. Billisten betalte kun den ene.
Sagen handlede om forståelsen af P selskabets regel om, at der ved overtrædelse af parkeringsvilkårene kan pålægges en kontrolafgift på 650 kr. ”pr. påbegyndt døgn”, og om det ville være urimeligt at kræve 2 afgifter med så kort interval i henhold til aftalelovens regler i § 38 c.
Landsretten fandt, at udtrykket ”pr. påbegyndt døgn” i overensstemmelse med en Højesterets dom af 12. marts 2014 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen side 2014.1719 H måtte forstås som kalenderdøgn, og ikke at der skulle være mindst 24 timer mellem hver afgiftspålæggelse. Landsretten kom i denne sag frem til, at der i dette tilfælde, med parkering fra det ene døgns aften til den følgende dags morgen, ikke var en rimelig sammenhæng mellem på den ene side omfanget og betydningen af bilistens overtrædelse af parkeringsvilkårene og på den anden side konsekvenserne for ham i form af to pålagte kontrolafgifter. Landsretten tiltrådte derfor, at det var urimeligt at opkræve to afgifter, og at vilkåret derfor var tilsidesat i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.