Det er juridisk og historisk ukorrekt, når det i forbindelse med igangværende konflikt på lærerområdet siges, at lockout strider mod ”den danske model”.
I slutningen af 1880erne blev der i Danmark dannet fagforeninger, hvis formål det var at sikre bedre vilkår for arbejderne. Metoden, som arbejderne brugte, var den såkaldte ”omgangsskrue”. Fremgangsmåden var, at virksomheder, som ikke ville indgå overenskomst med fagforeningen, én efter én blev udsat for strejker og ”lagt ned”, indtil der var enighed om en overenskomst, som sikrede arbejderne bedre løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsgivernes modtræk var, at man lockoutede arbejderne, d.v.s. lukkede virksomhederne, for derved at sætte kollektivt pres på arbejderne. I 1899 udviklede en mindre konflikt indenfor snedkerfaget i Jylland sig til storlockout på hele arbejdsmarkedet. I september 1899 sluttede konflikten med, at der blev indgået forlig mellem LO og DA.
Dette forlig blev kaldt ”septemberforliget”. Det blev senere til ”hovedaftalen”, som den dag i dag er den overordnede ramme, som regulerer arbejdskampe i Danmark. Af ”hovedaftalen” fremgår bl.a. , at det at der kan varsles strejke eller lockout i en lovlig konflikt på arbejdsmarkedet. En lovlig konflikt etableres f.eks., når en overenskomst er opsagt og udløbet, samt parterne ikke kan blive enige om ny. Den ”gamle” overenskomst gælder i princippet, indtil en ny træder i kraft.
I forbindelse med den igangværende konflikt på lærerområdet, er det blevet fremført, at det strider mod ”den danske model”, at der er etableret lockout. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Det er faktisk sådan, at retten til at strejke eller etablere lockout, er det som udgør selve hovedbestanddelen i ”den danske model”, hvilket vil sige, at vi i Danmark lader arbejdsmarkedets parter selv ordne sine forhold, inden for rammerne af ”hovedaftalen”. Det er fair at sige, at der sat lighedstegn mellem ”hovedaftalen” og ”den danske model”. Det som måske forvirrer begreberne, er nok det forhold, at der siden 1899 har været etableret langt flere strejker end lockouter, så samfundet er ikke længere så bekendt med lockouten under en arbejdskamp.