En person, som var politisk aktiv på den yderligste højrefløj var i obligatorisk virksomhedspraktik hos en virksomhed, som på tidspunktet for ansættelsen ikke vidste noget om praktikantens udtalelser i avisartikler. Disse udtalelser blev virksomheden senere blev bekendt med. Ved gennemgangen af avisartiklerne kunne virksomheden se, at praktikanten ikke var den person, virksomheden havde forventet. Virksomheden fandt, at praktikanten var tværtimod en stærkt kontroversiel person med stor trang til at provokere og påkalde sig negativ opmærksomhed. Ved en hurtig gennemgang af artikler stødte virksomheden på en lang række udtalelser og holdninger fra praktikanten, som virksomheden på det kraftigste måtte tage afstand fra.
Praktikanten var blandt andet citeret for følgende udtalelser: “Han mener, at alle fremmede folk skal ud af Danmark. “Det er vejen til menneskehedens undergang, hvis vi tillader, at racerne blander sig.” “Han tror ikke på, at jøderne blev gasset, og i begyndelsen af marts skrev han på et debatforum for nazister: “Jeg har gjort meget. Mit første jøde-drab har jeg dog endnu til gode.” Virksomheden blev også opmærksom på, at pågældende medarbejder var partiformand i et nystartet parti, som havde til hensigt at stille op ved førstkommende kommunalvalg. Dette forhold var indklagede heller ikke tidligere blevet gjort bekendt med.
Virksomheden valgte at afbryde samarbejdet med pågældende praktikant, bl.a. under henvisning til at virksomheden ikke ønskede at blive kædet sammen med de værdier, praktikanten stod for, idet virksomhedens direktør bl.a. forklarede: ”Vores egne værdier ligger meget langt fra dem, han står for”. Ledelsen havde endvidere fået klager fra to medarbejdere, som ikke ønskede at arbejde sammen med den pågældende på grund af udtalelserne.
Efter afbrydelsen af samarbejdet med praktikanten, erfarede virksomheden, at praktikanten var blevet anmeldt for overtrædelse af straffelovens § 266b, den såkaldte ”rascismeparagraf”. Praktikanten indbragte sagen for ”Ligebehandlingsnævnet”, idet praktikanten gjorde gældende, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin politiske anskuelse som nationalist, idet han mente, at der var påvist faktiske omstændigheder for, at der er sket forskelsbehandling af ham, fordi virksomheden i presseomtaler direkte havde indrømmet, at praktikforløbet blev afbrudt på grund af klagers politiske anskuelse.
”Ligebehandlingsnævnet” fandt, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin politiske anskuelse. Nævnet lagde vægt på, at praktikforløbet blev afbrudt af indklagede efter få dages forløb. Der blev endvidere lagt vægt på oplysningerne fra pressen (om virksomhedens holdning til udtalelserne). Indklagede havde ikke dokumenteret, at der lå andre forhold til grund for beslutningen om at afslutte end klagers politiske anskuelse. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.