En frisørsalon havde forskellige priser på henholdsvis: Dame klip 528, Herre klip 428. Sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet, idet klager fandt det i strid med reglerne om ligebehandling. Klager henviste til, at hun er en kvinde med kort hår, der minder meget om en drengefrisure. Klager mente derfor, at det var urimeligt, at hun skulle betale mere for at blive klippet end mænd med samme frisure. Hun var gået fra salonen uden at være klippet, da hun så, at det var dyrere for kvinder end for mænd. Klager mente, at det er udtryk for stereotypisering, at kvinder altid har langt hår, og at det tager længere tid at klippe kvinder.
Frisørsalonen anførte, at de forskellige priser på herre- og dameklip afspejler omfanget af den konkrete arbejdsopgave og dermed det konkrete tidsforbrug ved en bestemt kundebehandling. Det tager således længere tid at klippe kvinder, idet man arbejder med større hårlængder, hvilket er betydeligt sværere og mere omfattende end for eksempel maskinklipning af en korthåret mand. Ved kundens bestilling forsøger at identificere og vurdere tidsforbruget. Tidsforbruget er i mere end 90 procent af alle tilfælde betydeligt større, hvis der er tale om en kvinde. Endvidere var priserne kun vejledende. Hvis klager havde henvendt sig i salonen og fået en maskinklipning i stil med en korthåret mand, ville hun være blevet afkrævet prisen for en herreklip. Prisfastsættelsen favoriserer derfor ikke et bestemt køn, men prisen afspejler såvel tidsforbruget som materialeforbruget på den enkelte arbejdsopgave. Prisforskellen har desuden baggrund i en traditionel prisansættelse inden for hele frisørbranchen.
Frisørsalonen tilbød – set i lyset af, at klager efter eget udsagn var meget korthåret og havde en frisure, der mindede om en drengefrisure – at tage et møde med klager for at vurdere, om det vil være rimeligt at tilbyde hende et nedslag i den vejledende damepris. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet fandt i den konkrete sag, at der var påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede forskelsbehandlede på grund af køn, idet der var forskellige priser for klipning af kvinder og mænd og at det ikke var sagligt begrundet, at indklagede har forskellige vejledende priser for klipning af mænd og kvinder. Nævnet lagde vægt på, at der ved annonceringen af priserne som kriterium alene var henvist til kønnet og ikke til behandlingens karakter og omfang som afgørende for prisen. Godtgørelsen blev fastsat til 2.500 kr.