Af gældende våbenbekendtgørelse § 3 Stk. 1 nr. 6 fremgår, at politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1 og § 2, hvis tilladelsen vedrører – nr. 6 : ”optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster”.
Jeg er bekendt med mindst et tilfælde, hvor en dansk jæger har fået problemer med politiet, fordi han har købt udstyr i udlandet. Sagen er endnu ikke afgjort.
Problemet er, at det kan være svært at afgøre, hvornår noget er en ”natkikkert med lysforstærknings effekt” og hvornår der er tale om et ”elektronisk sigtemiddel med lysstråle eller elektronisk lysforstærkningsudstyr, eller infrarødt udstyr, som er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøst”.
Udgangspunktet må være, at hvis det er muligt at montere udstyret på et våben, f.eks. ved hjælp af medfølgende beslag, så kan man nemt risikere at være inde i ovennævnte bestemmelse. Det betyder, at man skal søge om politiets tilladelse til at anvende udstyret. Men det kan også være tilfældet, når man blot ønsker at have udstyret liggende, selvom det anvendes udenfor Danmarks grænser – f.eks. i Sverige, hvor det er tilladt at bruge natsigte, f.eks. hvis man har dispensation fra Länsstyrelsen til at regulere vildsvin i mørke.
Det må dog være en betingelse, at udstyret er konstrueret til at montere på skydevåben. F.eks. må en infrarød håndkikkert være lovlig, men hvad så med en lommelygte med elektronisk lysforstærkning ? Her bliver det afgørende om den er konstrueret til montering på skydevåben. Læg vel mærke til ordet ”konstrueret”. Alle lygter kan vel i princippet monteres på en riffel med ”Gaffatape”, men det er næppe det samme som, at den er ”konstrueret” til montering.
Næste spørgsmål er hvilket udstyr er omfattet ? Teknologien udvikler sig løbende og hurtigt. Produkterne er sammensatte til flere formål. Lysforstærkning kan hurtigt blive “allemandseje” i form af de nye typer OLED-skærme og “tyndfilm-sensorer”. Mobiltelefon vil få nemt kunne få “nightvision” ligesom visse videokameraerne allerede har det. Her skal man være lidt skarp på, hvad det er man er i færd med at købe på nettet, når man handler på udenlandske sites. Hvis man handler hos en dansk importør, må man gå ud fra, at importøren har styr på om det udstyr han sælger er lovligt, men det gælder altså ikke udenlandske firmaer, som kan være omfattet af helt andre regelsæt.