En nedrivningsvirksomhed havde i sommeren 2012 udført nedrivningsarbejde for en hovedentreprenør. I denne anledning var der udstedt 7 fakturaer, som ikke var blevet betalt. Kravet var på 464.000 kr.
Der var mellem parterne uenighed om arbejdet overhovedet var bestilt af hovedentreprenøren, som endvidere gjorde gældende, at det ikke var udført og endvidere, at der udvist retsfortabende passivitet, idet nedrivningsvirksomheden ikke havde forfulgt sit krav i en længere periode.
Under sagen, som var en ankesag for Østre Landsret, kom det frem, at nedrivningsfirmaet i en sammenhængende periode på 18 måneder, fra fakturaerne var udstedt, ikke havde kontaktet hovedentreprenøren skriftligt, men blot pr. telefon, hvilket hovedentreprenøren i øvrigt bestred.
Efter en konkret vurdering nåede landsretten frem til, at hovedentreprenøren skulle betale knapt 300.000 kr., idet nedrivningsfirmaet kun delvist havde løftet sin bevisbyrde for at arbejdet var bestilt og udført for hovedentreprenøren.
Afgørelsen viser, at der skal ret meget til, hvis man skal have medhold i en påstand om retsfortabende passivitet. I denne sag var 18 måneders manglende rykkere ikke nok til at hovedentreprenøren kunne få medhold.
Det afgørende i en sag om retsfortabende passivitet er, hvorvidt den, som har kravet har givet skyldner føje til at antage, at han ikke skal betale. Med andre ord så skal skyldner være i god tro, når han antager, at han ikke skylder noget, fordi den som har et krav, ved sin adfærd har tilkendegivet at kravet er opgivet.
I henhold til forældelsesloven forældes et krav først efter 3 år. Derfor kan det være rimeligt nok, at man forfølger et krav, selvom der har været ”pause” i rykkerproceduren.