-
RSS

Nye indlæg

Tænk før du trykker af
Håndværksmester anklaget for tyveri i et byggemarked men blev frifundet.
Hvornår må arbejdsgiver læse de ansattes E mails?
De nye persondataregler træder i kraft den 25. maj 2018
Pas på din nemID - også derhjemme når du har gæster

Kategorier

Ansættelsesret
Arbejdsmiljø
Entrepriseret
Erhvervsret
Fast ejendom
Jagt
Køb
Ligebehandling
Nye love og regler
Politik og jura
Specialstrafferet
Strafferet
drevet af

Min blog

Reality TV endte med straf – dokumentation af kritisable forhold på plejehjem med skjult kamera var ikke lovlig.

En direktør og en journalist i et  filmselskab dømt til at betale godtgørelse til 4 ansatte på et plejehjem. De 4 ansatte var blevet filmet på deres arbejde med skjult kamera af en medarbejder fra filmselskabet. Filmklippene blev efterfølgende vist i en tv-udsendelse på Danmarks Radio.
Østre Landsret har den 10. juni 2014 afsagt dom i en sag anlagt af fagforeningen FOA på vegne af de plejehjemsansatte .Ved landsrettens dom fik de medhold i deres påstand om tortgodtgørelse på henholdsvis 20.000 kr. 20.000 kr. 15.000 kr. og 10.000 kr.
De sagsøgte havde påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Sagen angik navnlig spørgsmålet, om de 4 plejehjemsansatte var blevet udsat for en retsstridig krænkelse, som berettigede til tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens i forbindelse med optagelser med skjult kamera i december 2005 og januar 2006 på det plejehjem, hvor de arbejdede.
De skjulte optagelser blev vist den 21. maj 2006 i en landsdækkende tv-udsendelse i Danmarks Radio, Magasinet Søndag. Udsendelsen var baseret på optagelser med skjult kamera og mikrofon, der var foretaget af en journalistpraktikant, som i ca. 7 uger omkring årsskiftet 2005/2006 var ansat som vikar på plejehjemmet, der ikke vidste, at hun samtidig var ansat som journalist­praktikant i filmselskabet.
I tv-udsendelsen rejses kritik af forholdene på plejehjemmet, herunder problemer med tryksår, mangelfuld rengøring, manglende bleskift og manglende hjælp til toiletbesøg samt en rå tone og omgangsform over for beboerne. TV udsendelsen var således ment som en dokumentation af kritisable forhold på plejehjemmet, uden at beboerne eller de ansatte var klar over at de blev optaget.
Tv-udsendelsen blev indbragt for Pressenævnet, der i 2006 udtalte delvis kritik af Danmarks Radio for ikke at have sikret effektiv sløring og for ikke at have forelagt udsendelsen for de berørte.

Der blev i anledning af tv-udsendelsen af de ansatte og beboere på plejehjemmet indgivet politianmeldelse og rejst tiltale mod journalistpraktikanten og direktøren for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1[2], § 264 a[3], § 264 d[4] og medieansvarsloven. I byretten blev journalistpraktikanten og direktøren fundet skyldige og idømt fængsel, men denne dom blev i 2010 ændret af landsretten til bødestraffe for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, mens journalistpraktikanten og direktøren blev frifundet for overtrædelse af § 264 a og § 264 d på grund af forældelse. Landsrettens dom blev indbragt for Højesteret i forhold til beboerne. Højesteret stadfæstede i 2012 landsrettens dom og tiltrådte, at videregivelsen af fortrolige oplysninger om beboerne på plejehjemmet ikke var berettiget, selvom dette skete for at få forholdene ændret.

0 kommentarer til Reality TV endte med straf – dokumentation af kritisable forhold på plejehjem med skjult kamera var ikke lovlig.:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment