-
RSS

Nye indlæg

Tænk før du trykker af
Håndværksmester anklaget for tyveri i et byggemarked men blev frifundet.
Hvornår må arbejdsgiver læse de ansattes E mails?
De nye persondataregler træder i kraft den 25. maj 2018
Pas på din nemID - også derhjemme når du har gæster

Kategorier

Ansættelsesret
Arbejdsmiljø
Entrepriseret
Erhvervsret
Fast ejendom
Jagt
Køb
Ligebehandling
Nye love og regler
Politik og jura
Specialstrafferet
Strafferet
drevet af

Min blog

Mistanke om dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til domfældelse

Den 1. Juli 2013 blev det psykiske arbejdsmiljø om fattet af Arbejdsmiljøloven. Det betyder blandt andet, at virksomheder, som Arbejdstilsynet (AT) vurderer har tilsidesat at sikre et godt  psykisk arbejdsmiljø, vil kunne blive pålagt straffesanktioner for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. AT skriver bl.a. på sin hjemmeside at: ”Et godt psykisk arbejdsmiljø giver motiverede medarbejdere. Det skaber bedre samarbejde på arbejdspladsen og gør medarbejderne engagerede og bedre i stand til at håndtere forandringer. Det bidrager til bedre trivsel og mindre sygefravær, hvilket igen kan bidrage positivt til bundlinjen. Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø – og det er en god ide at gøre en systematisk indsats:Cirka 10 pct. af de ansatte på danske arbejdspladser oplever nemlig ofte at være stressede. Knap 10 pct. bliver udsat for vold eller trusler i løbet ad et år, mens 12 pct. bliver udsat for mobning inden for et år. Faktisk viser tal, at ca. 20 pct. af al sygefravær og førtidspensioner i Danmark skyldes problemer i det psykiske arbejdsmiljø” Det anføres endvidere, at årsager til problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan f.eks. være: stor arbejdsmængde og tidspres, voldsrisiko, mobning og seksuel chikane, høje følelsesmæssige krav og ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte og erfaring. De fleste arbejdsgivere ved, at hvis de ansatte er glade og tilfredse, så har virksomheden bedre muligheder for at lykkes. Men som vi alle ved, er vi mennesker er forskellige. Nogen vil reagere stærkere på psykiske udfordringer og andre  mindre - og nogen gør slet  ikke. Eksempelvis tager nogle mod psykologisk krisehjælp efter en arbejdsulykke, mens andre føler ikke de har behov. Det er svært som arbejdsgiver på forhånd at vide hvem, som tilhører hvilken kategori. Men som arbejdsgiver har ikke desto mindre man pligt til at sørge for, at såvel den ”letpåvirkelige”, såvel som den ”upåvirkelige” medarbejder er sikret bedst muligt.  Det er  princippet om ”laveste fællesnævner”, som gælder.  Virksomheden skal samtidig overfor AT kunne dokumentere, at man har gjort alt for at forudse mulige psykiske påvirkninger af medarbejderne og har foretaget de fornødne foranstaltninger til imødegåelse. I  princippet ligesom ved brug af værnemidler, sikring af arbejdspladsen og maskiner. Forskellen er bare, at det i virkelighedens verden er svært at tjekke forholdene ”inde i hovedet på medarbejderen” og se om alt er i orden. Ansatte ville nok betakke sig for at blive pålagt regelmæssige besøg hos en virksomhedspsykolog, som derefter skulle rapporterer tilbage til virksomheden. En del virksomheder spørger, hvad kan vi gøre mere ? Svaret er, at allerførst skal det psykisk arbejdsmiljø inddrages i sikkerhedsorganisationens arbejde og en række ”personalepolitikker” bør ses grundigt efter ”i sømmene”. Husk f.eks. at have en beredskabsplan for psykiske hændelser i virksomheden. Dernæst er det meget vigtigt, at virksomheden sikrer sig skriftlig dokumentation for,  at  der er udfoldet passende bestræbelser på at sikre det psykiske arbejdsmiljø. Der findes hjælp at få hos en række konsulentvirksomheder på dette område. Hvad ”passende” er, afgøres af AT og i sidste ende domstolene. Der er endnu meget lidt retspraksis på området. Men der er en dom som viser problematikken ret godt: En virksomhed var tiltalt for ikke at have efterkommet et påbud fra AT om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at undersøge arbejdsmiljøforholdene. Problemet var, at nogle ansatte havde udtalt til de to tilsynsførende fra AT, at der VAR et problem med det psykiske arbejdsmiljø, mens andre ansatte havde udtalt, at der IKKE VAR. De to tilsynsførende fra AT valgte at tro på de medarbejdere, der sagde at DER VAR et problem og gav virksomheden et påbud. Det ville virksomheden ikke efterkomme. Sagen endte i byretten og senere landsretten. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ATs påbud, idet retten lagde vægt på de samtaler og observationer, som  de tilsynsførende fra AT havde foretaget. Det var således nok , at der forelå mistanke om et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor stadfæstede landsretten i det hele byrettens dom, og virksomheden blev dømt til at betale en bøde på 10.000 kr.  

0 kommentarer til Mistanke om dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til domfældelse:

Kommentar RSS

Tilføj en kommentar

Dit navn:
E-mailadresse (obligatorisk):
Hjemmeside:
Kommentar:
Gør din tekst større, fed, kursiv og meget mere med HTML tags. Vi viser dig hvordan.
Post Comment