-

SF m kappe i LandsrettenForsvarer

Som sigtet har man ret til en forvarer ved afhøring. Det er allerede her de første spørgsmål melder sig: F.eks. kan jeg senere ændre min forklaring, hvis jeg kommer i tanke om noget ? Er det en god ide at skrive min forklaring under? Hvad betyder det at få en beskikket forsvarer og hvad koster det? Hvornår betaler staten min forsvarer?
Du er velkommen til at ringe til os på 40553537 og få mere at vide. Det koster ikke noget.

 Læs evt. mere her:



Stephan Falsner fører straffesager for både virksomheder og personer.. Når det gælder personer, handler det ofte om straffeloven, men der kan også være tale om særlove - f.eks. lov om euforiserende stoffer, udlændingeloven, skatteloven, færdselsloven, miljøloven, våbenloven, jagtloven m.v.
Hvis man får en advokat beskikket, betyder det, at staten lægger ud for advokatomkostningerne. Bliver man frifundet betaler statskassen. Men man behøver ikke at få en advokat beskikket, for at en advokat kan tage sagen. F.eks. sager om bøder, bliver der ikke beskikket en forsvarer. Men man har stadig ret til at antage sin egen forsvarer.
Når det er virksomheder er der ofte tale om særlove, som f.eks. arbejdsmiljølov, skattelov, fødevarelov planlov og lignende.

Som beskikket forsvarer arbejder advokaten efter fastsatte takster. Staten lægger ud for forsvarerhonoraret, som efterfølgende bliver opkrævet hos den domfældte, hvis man dømmes. Bliver man frifundet, betaler staten. Se gældende takster for forsvarer her:


Personer bliver tiltalt i et anklageskrift, som udarbejdes af politiet eller anklagemyndigheden. Før man bliver anklaget, er man sigtet og har ikke pligt til at udtale sig. Ønsker man at gøre det alligevel, kan få beskikket en forsvarer, som er til stede under afhøringer. Forsvareren får kopi af alle sagens dokumenter og tilrettelægger sammen med den anklagede forsvaret. Det er forsvarerens opgave af få sin klient frifundet, hvis der er grundlag for det. Ellers er det, at den anklagede får en så fair behandling i retten, som det overhovedet er muligt, herunder at få alle de argumenter frem, som taler for en mildere straf. 
Forsvarsadvokaten kan anmode politiet om at foretage supplerende efterforskning, som kan afdække forhold, som støtter den tiltaltes sag. Forsvareren kan anmode om at en sag behandles i lukket retsmøde af hensyn til vidners eller tiltaltes sikkerhed.
Man kan få beskikket en bistandsadvokat, hvis man f.eks. er under 18 år eller på anden måde har behov for støtte.

Erhvervsstrafferet - virksomheder som offentlige myndigheder vil have straffet i henhold til en særlov bliver kontaktet af politiet, som efterforsker sagen. Det er ejeren eller direktøren, som i strafferetlig henseende er den ansvarlige, men det kan også være ansatte ledere.  Man kan have sin forsvarer tilstede under afhøringer. Også her kan forsvareren kan også bede politiet foretage supplerende afhøringer og efterforskning, hvis han mener der er forhold, som skal undersøges til gavn for den sigtede. De senere års kraftige forhøjelser af bødestørrelser i f.eks. arbejdsmiljøsager, har betydet, at virksomheder antager en forsvarer.

AKTUELT NYT:

Den 4. sag om deling af børneporno er nu afgjort; Tiltalte blev frifundet for at dele børnepornografisk materiale, men dømt for blufærdighedskrænkelse

Østre Landsret har den 1. juni 2018 afsagt dom i en sag mod en tiltalt på 17 år, og som var tiltalt for via Facebook og Messenger at have tilsendt en veninde en sexvideo med optagelser af unge på 15 år. 
Der var rejst tiltale for deling af børnepornografisk materiale. Herudover var det spørgsmålet, om tiltalte ved delingen, havde krænket forurettedes blufærdighed, og om tiltalte uberettiget havde videregivet billeder vedrø­rende an­dres private forhold under omstændigheder, der åbenbart kan for­langes unddraget offentlighe­den. 
Landsrettens flertal (5-1) frifandt tiltalte for at have delt en video med børnepornografisk indhold, da det ikke var bevist, at tiltaltes forsæt omfattede den omstændighed, at de forurettede var under 18 år. Der blev herved lagt vægt på blandt andet videoens ringe kvalitet samt sagens øvrige om­stændigheder, herunder at tiltalte videresendte videofilen, der har en varighed på 56 sekunder, 28 sekunder efter modtagelsen. Til­talte blev i stedet dømt for ved delin­gen af sexvideoen at have krænket blufærdigheden hos den ene forurettede og for uberettiget at have vi­dere­givet billeder vedrø­rende den forurettedes private forhold under omstændigheder, der åbenbart kan for­langes unddraget offentligheden. 
Landsrettens mindretal stemte for at frifinde tiltalte både for at have delt en video med børnepor­nografisk indhold, for blufærdighedskrænkelse og for uberettiget at have videre­givet billeder ved­rørende en andens private forhold under omstændigheder, der åbenbart kan for­langes unddraget offentligheden. Landsretten fastsatte straffen til 3 dagbøder på hver 500 kr.
Landsrettens resultat er en ændring af byrettens dom, hvor tiltalte blev idømt 10 dages betinget fængsel for at have delt en video med børnepornografisk indhold.

Landsretten stadfæster dom for spirituskørsel over bilfører, der brugte mundskyllemiddel, som viste sig at indeholde alkohol.
 
Tiltalte var i byretten dømt for spirituskørsel med en promille på mere end 0,50. Tiltalte nægtede sig skyldig, under henvisning til at han før kørslen alene havde drukket én Gammel Dansk og herudover nogle ”hætter” med mundskyllemidlet Listerine. Den tiltalte fandt efterfølgende ud af, at det pågældende middel, som han havde anvendt i flere år, og som ikke var påført en rød advarselstrekant, indeholdt alkohol.
Sagen blev forelagt Retslægerådet. På grundlag af bl.a. rådets udtalelse lagde byretten til grund, at tiltalte havde kørt med en promille på over 0,50, når der blev set bort fra virkningen af Listerine. Byretten idømte tiltalte en bøde på 88.000 kr. og en betinget frakendelse. Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse. Under ankesagen antog den tiltalte en speciallæge i klinisk farmakologi som konsulent med henblik på at gennemgå Retslægerådets svar på spørgsmål og stille nye selvstændige spørgsmål. Efter tiltaltes skiftende forklaringer - først til politiet - og senere under retssagen, tilsidesatte landsretten tiltaltes forklaring om indtagelse af Listerine som medvirkende årsag til den promille, som politiet havde målt. Det lagdes herefter til grund, at tiltalte forud for kørslen havde indtaget mere alkohol end han havde erkendt og i et omfang svarende til 0,89 promille. Herefter fandtes tiltalte skyldig efter anklageskriftet og Landsretten stadfæstede dommen.

Frifundet for udvisning
 
En 31årig albansk mand blev i denne uge frifundet for udvisning af Danmark. Han blev dømt for vold mod en herboende rumæner. Statsadvokaten havde påstået udvisning i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens vurdering af sagen. Albanerne var blevet dømt for 60 dages ubetinget fængsel for vold og til udvisning ved byretten tidligere på året.
Imidlertid blev det ved indhentning af en ny konventionsafhøring om albanernes tilknytning til Danmark, oplyst, at hans samlever taler dansk og arbejder i en dansk virksomhed. Parrets datter på 7 måneder er født i Danmark og den 7årige datter, som var 4,5 år ved ankomsten til DK, går i dansk skole og taler flydende dansk. Dette var ikke kommet frem under sagen for byretten. Landsretten fandt at det ville stride mod ”proportionalitetsprincippet” i medfør af ”opholdsdirektivet 2005//38/EF af 29. april 2004”, såfremt han blev udvist, da det ville medføre en opsplitning af familien, hvis faderen blev udvist.
Landsretten valgte dermed at følge princippet i en højesteretsdom fra 2. juli 2014, hvorefter retten i udvisningssager kan fortage et frit skøn med hensyn til om det vil være ude af proportioner, dersom en person udvises af Danmark.

Kolonihave bestyrelse frifundet for overtrædelse af planloven

Bestyrelsen for en haveforening er ved Københavns byret blevet frifundet for overtrædelse af planloven. Sagens nærmere omstændigheder var, at kommunen have meddelt påbud om fjernelse af tilbygninger, som arealmæssigt var større end det tilladte i henhold til en servitut på haveforeningen, som kommunen i sin tid havde ladet tinglyse. Da dette ikke var sket, havde kommunen overgivet sagen til politiet, som tiltalte hele bestyrelsen for overtrædelse af planloven. Der blev nedlagt påstand om bøde på 5000 kr. samt dagbøder på 5000 kr. pr. uge, indtil byggeriet var lovliggjort.

Kommunen, som var bekendt med det ulovlige byggeri gennem længere tid, havde udstedt et påbud om lovliggørelse, men det var imidlertid sket med forkert hjemmel i Planloven. Da der således var tale om en ugyldig forvaltningsakt, nåede byretten frem til frifindelse for overtrædelse af planloven.
 
17 årig dømt for at have nikket en skalle - nedsat straf

En 17 årig blev den 19. september i Københavns Byret dømt for vold, idet han havde nikket en anden dreng en skalle på en Metrostation. Under vidneafhøringen kom det frem, at der mellem gerningsmand og offer under optrinnet var foregået en eller anden form for kommunikation, som kunne have provokeret den 17 årige gerningsmand, herunder at begge havde skubbet til hinanden.
Anklageren havde krævet 60 dages fængsel, idet anvendelse af hovedet som "slagvåben" er grovere, end f.eks. en knytnæve. 
Retten takserede overtrædelsen af straffelovens § 244 til en dom på 30 dages betinget fængsel med 1 års prøvetid, idet den lagde vægt på, at  gerningsmanden ikke var tidligere straffet og havde gode personlige forhold.

Østre Landsret har underkendt varetægtsfængsling af tigger, som var tiltalt efter de nye regler med forhøjet straframme på l 14 dages fængsel.

Østre Landsret har den 30. juni i år afsagt en kendelse om varetægtsfængsling af en gadetigger, efter at de ”nye” regler med forhøjet strafferamme for overtrædelse af STRL § 197.den Kæremålet omhandlede om hvorvidt den pågældende tigger, som havde været varetægtsfængslet siden den 24. juni skulle løslades, eller fængslingen opretholdes. Landsretten nående, efter en konkret vurdering, frem til, at den pågældende tiggers adfærd, ikke kunne anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor opholdsdirektivet var til hinder for udvisning. Dermed underkendte landsretten byrettens kendelse.
Af kendelsen fremgår bl.a. at ved lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring af straffelovens § 197 (skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri) er det bestemt, at det ved fastsættelsen af straffen for betleri skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået i en gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Lovændringen er udtryk for et generelt ønske om at styrke indsatsen mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder og skaber utryghed, idet loven konkret skal sætte ind over for utryghedsskabende
I den foreliggende sag var den pågældende sigtet for betleri ved den 24. juni 2017 foran et supermarked at have tigget ved at holde et tomt papkrus frem.  Tiggeren er ikke tidligere dømt for betleri, og der foreligger ingen oplysninger om, at han har deltaget i et organiseret tiggeri.  

Uanset at lovændringen er udtryk for, at betleri under de i straffelovens § 197, stk. 2, nævnte omstændigheder skal bedømmes strengere, fandt landsretten, at den af sigtede udviste adfærd ikke kan anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor opholdsdirektivet findes at være til hinder for udvisning. Den varetægtsfængslede blev herefter løsladt.

Dom ved Københavns: Selvstændig i gode forhold fik betinget straf, selvom pågældende blev dømt for groft hæleri, som normalt udløser ubetinget straf.
 
En selvstændig handlende, som er indvandrer, er ved København Byret blevet idømt 4 måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste for groft hæleri. Anklagemyndigheden havde krævet ubetinget fængsel, henset til at hæleriet var begået i forbindelse med tiltaltes erhverv og fra dennes forretning på Nørrebro.
Tiltalte var tidligere ustraffet og selvstændig erhvervsdrivende. I sin virksomhed har han en lærling og flygtninge i erhvervspraktik. Han har selv oparbejdet sin virksomhed fra grunden og har aldrig været i konflikt med myndighederne.
Sagen er bemærkelsesværdig, fordi der i sådanne sager om erhvervsmæssigt hæleri normalt idømmes ubetinget fængsel. Men i den konkrete sag lykkedes det at få en mild dom.
Forsvareren gjorde bl.a. gældende, at tiltaltes forhold var af en så positiv beskaffenhed, at det ville være direkte skadeligt, hvis tiltalte blev idømt ubetinget fængsel. Konsekvensen ville have været, at butikken måtte lukke og arbejdspladser ville gå tabt. Sagen er ikke blevet anket.
Tiltalte har fået en ”lærestreg” og samfundet har fået markeret, at her går en grænse, som ikke må overskrides. Nu kan begge komme videre.

Fodlænke som straf - et forholdsvis nyt koncept

Ved idømmelse af straf for forbrydelser med en strafferamme på op til 6 måneder s fængsel, kan den tiltalte i stedet for fængsel idømmes brug af fodlænke. Det forudsætter dog, at den tiltale er vurderet egnet til at modtage en sådan straf. Forhold af betydning er f.eks. om tiltalte har et hjem at opholde sig i, arbejde, under uddannelse - og et liv  i øvrigt, som passer til den form for sanktion,
Reglerne for den dømte er følgende:
Man skal bære en lille elektronisk sender omkring anklen. Senderen er i kontakt med en overvågningscentral hos Kriminalforsorgen. Den skal være på hele tiden, hvis man tager den af, udløses en alarm. Senderen er vandtæt, så man kan bade som sædvanligt.
Før afsoningen begynder, aftaler den dømte en aktivitetsplan med Kriminalforsorgen. Aktivitetsplanen er afgørende for, hvornår den dømte skal være hjemme, og hvornår den dømte må forlade hjemmet, f.eks. på arbejde, indkøb m.v. Det er muligt at få ”ude tid” på dage, hvor den dømte ikke har andre aktiviteter. Man skal under afsoningen opholde sig i sit hjem, når man ikke er på arbejde, på uddannelsesinstitution eller deltager i aktiviteter, som Kriminalforsorgen har bestemt eller godkendt. Den dømte skal som udgangspunkt også deltage i et kriminalitetsforebyggende program i Kriminalforsorgen.
Under afsoningen må den dømte ikke indtage alkohol eller ulovlige stoffer, hvilket er obligatorisk. Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg på bopælen flere gange om ugen – og på alle tidspunkter af døgnet, for at kontrollere at forbuddet overholdes.
Manglende overholdelse af aftalerne med Kriminalforsorgen, kan betyde, at den dømte bliver overført til et fængsel eller en arrest, hvor  resten af straffen afsones

Derfor blev Dansk Folkeparti dømt for æreskrænkelser 

Østre Landsret afsagde den 23. februar 2017 afsagt dom i en ankesag, hvor 15 personer havde sagsøgt Dansk Folkeparti for ærekrænkelser i forbindelse med en annonce, som partiet havde indrykket i forskellige aviser i 2013. Af annoncen fremgik blandt andet ordlyden: ”Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed” og ”den potentielle terrorist”, ligesom der i annoncen var oplistet navne og bopælskommuner for 685 personer, var omfattet af et lovforslag om tildeling af dansk indfødsret.
Landsretten kom frem til, at annonceteksten med angivelsen af navnene på de 685 personer er en ærekrænkende sigtelse over for de enkelte personer. Sigtelsen var fremsat mod bedre vidende og derved har Dansk Folkeparti pådraget sig strafansvar efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1. Landsretten stadfæstede herefter i alt væsentligt byrettens dom, hvorefter Dansk Folkeparti blev straffet med 10 dagbøder á 1.000 kr. og endvidere skulle betale tortgodtgørelse på 10.000 kr. til hver af de 15 personer.
Begrundelsen for udfaldet findes i følgende præmisser:
Landsretten tiltræder, at annonceteksten med angivelse af navnene på de 685 personer, der var omfattet af lovforslaget om indfødsret, er udtryk for en beskyldning over for hver enkelt af de 15 personer om at være til fare for Danmarks sikkerhed og at være en potentiel terrorist. Derved er tale om fremsættelse af ærekrænkende sigtelser i form af den udtrykte mistanke om strafbare forhold over for dem hver især.
Men hensyn til det forhold, at det under  behandlingen af lovforslaget kom frem, at Politiets Efterretningstjeneste havde oplyst til Indfødsretsudvalget, at en person nævnt i lovforslaget ”kan være til fare for rigets sikkerhed”, siger landsretten endvidere:
”Det fremgår af forhandlingerne fra lovforslagets 1. behandling i Folketinget, at Politiets Efterretningstjeneste havde oplyst til Indfødsretsudvalget, at en person nævnt i lovforslaget ”kan være til fare for rigets sikkerhed”, og at den politiske debat blandt andet drejede sig om, hvorvidt den pågældende, som ikke var nævnt ved navn, skulle meddeles statsborgerskab. Der er i de foreliggende oplysninger, herunder forklaringen fra Christian Langballe, ikke grundlag for at antage, at Indfødsretsudvalget var i besiddelse af yderligere oplysninger, herunder om at den pågældende konkret var til en sådan fare eller kunne knyttes til terrorisme. Sigtelsen mod de indstævnte findes derfor fremsat mod bedre vidende ”.

Landsretten var derfor enig med byretten i, at en afvejning af på den ene side hensynet til Dansk Folkepartis ytringsfrihed efter menneskerettighedskonventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelsen af de 15 personers omdømme efter konventionens artikel 8, efter en samlet vurdering fører til, at Dansk Folkeparti har pådraget sig strafansvar efter straffelovens § 267.

300.000,- i bøde for at beskæftige aupair uden arbejdstilladelse

Østre Landsret har den 7. februar 2017 forhøjet bøden til to tiltalte, der i byretten var fundet skyldige i under grov uagtsomhed i forening at have beskæftiget en udlænding uden arbejds- eller opholdstilladelse som au pair i deres private hjem i en periode på 30 måneder med en ugentlig arbejdstid på omkring 15 timer. Byrettens dom blev, at de tiltalte idømt en bøde på 75.000 kr. hver, men landsretten fandt, at bøden skulle fastsættes til 150.000 kr. for hver af de tiltalte.
Sagen for landsretten angik alene strafudmålingen og således spørgsmålet om bødestraffen for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, i et tilfælde, hvor to tiltalte er fundet skyldige i under grov uagtsomhed i forening at have beskæftiget en udlænding uden arbejds- eller opholdstilladelse som au pair i deres private hjem i en periode på 30 måneder med en ugentlig arbejdstid på omkring 15 timer.
Udlændingelovens § 59, stk. 5 foreskriver, at der skal tages udgangspunkt i en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, og at der i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder efter lovens § 59, stk. 6 – f.eks. hvor udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet – skal tages udgangspunkt i et bødeniveau på 20.000 kr. pr. påbegyndt måned. I sager, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, f.eks. at tiltalte har opnået en økonomisk fordel, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed og medføre, at den vejledende bødestørrelse på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fraviges og skærpes yderligere.
I byretten blev tiltalte fundet skyldige i under grov uagtsomhed at have overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, ved i forening ulovligt at have beskæftiget en udlænding, der ikke havde ret til at opholde sig her i landet, som au pair i deres private hjem. Byretten lagde til grund, at udlændingen var beskæftiget i omkring 15 timer ugentligt i en periode på 30 måneder. Byretten have ikke har lagt til grund, at de tiltalte havde handlet forsætligt. eller at de ved overtrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel.
Under hensyn til udlændingens beskæftigelsesgrad (15 timer om ugen), og at der var tale om en uforsætlig, men dog ulovlig beskæftigelse af en udlænding som au pair i de tiltaltes private hjem, var landsretten enig med byretten i, at bødestørrelsen skulle ansættes til 10.000 kr. pr. påbegyndt måned. Men da en bødefastsættelse på grundlag af antallet af måneder i en sådan situation, herunder hvor der er tale om privat ansættelse af en au pair, ville føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf (300.000 kr. til hver), fandt landsretten, at bøden skulle fastsættes til 150.000 kr. for hver af de tiltalte med en forvandlingsstraf på fængsel i 40 dage. 
Kommentar til dommen: Denne sag sætter fokus på, at man som arbejdsgiver skal være opmærksom på – og sikre sig, at udlændinge fra ikke EU lande IKKE må arbejde i DK uden tilladelse. I de sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge, som jeg har været forsvarer i, afgøres disse med et bødeforlæg på 10.000 kr. pr. måned. Kan tiltalte (person eller virksomhed) dokumentere (lønsedler, Facebook, flybilletter, e mails m.m.), at udlændingen har opholdt sig kortere tid, reduceres bødeforlægget tilsvarende. Det særlige i denne sag er, at landsretten når frem til, at den ”matematiske udregning” af bøden vil føre til en uforholdsmæssig høj straf og dermed lader de tiltalte ”slippe” med 150.000,- til hver.

                                               
Brønnum Hus