Arbejdsgivers erstatningsansvar bedømt efter reglerne om grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse og ikke arbejdsmiljølovens regler om arbejdsstedets indretning

Anlægsgartnere og andre, som beskæftiger sig med snerydning og glatførebekæmpelse bør være opmærksomme på, at Højesteret har afsagt dom i en sag om arbejdsgivers ansvar for de skader en ansat pådrog sig, fordi den ansatte faldt på virksomhedens P plads i det glatte vinterføre.

Det centrale spørgsmål i sagen var om arbejdsgivers pligt, i henhold til reglerne i arbejdsmiljøloven om arbejdsstedets indretning, til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert under udførelsen af arbejdet, også gælder en P plads udenfor virksomheden.

Tvisten gik på, om virksomheden på grund af utilstrækkelig glatførebekæmpelse var erstatningsansvarlig over for den ansatte i anledning af den ansattes tilskadekomst ved fald efter at være steget ud af sin bil på parkeringspladsen ved virksomheden.

Under sagen blev der indhentet nøjagtige oplysninger fra anlægsgartneren, som stod for glatførebekæmpelsen, i form at timesedler om præcis hvornår der var ryddet og saltet på P pladsen.

Højesterets flertal fandt, at en arbejdsgiver efter almindelige erstatningsregler har en særlig pligt til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på områder, som benyttes under udførelsen af arbejdet. Denne særlige pligt for arbejdsgiveren kan dog ikke udstrækkes til et parkeringsareal, som ikke anvendtes under udførelsen af arbejdet, og som ikke udgjorde en umiddelbar adgangsvej til virksomheden.

Bedømmelsen af arbejdsgivers ansvar måtte derfor ske efter reglerne om grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse. Flertallet af dommerne i Højesteret fandt endvidere, at den udførte glatførebekæmpelse var tilstrækkelig til at opfylde forpligtelsen som grundejer til at sikre forsvarlige forhold på parkeringspladsen og frifandt virksomheden. Èn højesteretsdommer fandt ikke dette var tilfældet og afgav derfor dissens, d.v.s. en ”mindretalsudtalelse”, som dog ikke får indflydelse på udfaldet. Landsretten var nået til samme resultat som flertallet i Højesteret, mens byretten var nået frem til at virksomheden var erstatningsansvarlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *