I straffesager, hvor der medvirker nævninge, afgøres både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen ved afstemning – se sag om terrorvirksomhed

Ved afstemningen om skyldsspørgsmålet har hver dommer og hver nævning 1 stemme. Hvis nævningernes og dommernes svar på skyldsspørgsmålet går ud på, at tiltalte ikke er skyldig, afsiger retten straks frifindelsesdom.

Hvis den tiltalte findes skyldig, skal der stemmes om strafudmålingen og her har hver nævning 1 stemme, og de juridiske dommere har tilsammen lige så mange stemmer som nævningerne. Ved lige stemmetal gælder med hensyn til strafudmålingen det resultat, som er gunstigst for tiltalte.

I sag om opfordringer til væbnet jihad, afsagde Retten på Frederiksberg i december 2014 dom. Sagen blev behandlet over 14 dage af et nævningeting bestående af 6 nævninger og 3 juridiske dommere.

En 54-årig mand blev idømt 4 års fængsel bl.a. for fremme af terrorvirksomhed. Han blev derimod frifundet for en påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning. Sagen, som findes refereret på rettens hjemmeside, giver læseren et godt indblik i, hvordan retten når frem til sit resultat ved afstemning blandt nævninge efter retsplejelovens regler:

Den 54-årige blev af et enigt nævningeting fundet skyldig i fremme af virksomheden for personer og grupper, der begår og har til hensigt at begå terror og terrorlignende handlinger, jf. straffelovens § 114 e.

Hans handlinger bestod i, at han i perioden fra begyndelsen af 2012 til den 11. februar 2014 gennem en række opslag på Facebook og ved udsendelse af e-mails til et betydeligt antal modtagere havde medvirket til at opildne personer til at rejse til Syrien eller Irak for at deltage i væbnet Jihad.

Herudover blev han fundet skyldig i gennem Facebook-opslag og e-mails at have billiget terrorhandlinger (straffelovens § 136, stk. 2), tilskyndet til forbrydelse i form af drab på navngivne danske personer og aktioner mod det egyptiske parlament (straffelovens § 136, stk. 1) samt for overtrædelse af racismeparagraffen (straffelovens § 266b, stk. 2, jf. stk. 1) i form af propagandavirksomhed vendt mod jøder.

Den 54-årige blev derimod frifundet i forbindelse med udgivelsen af tre bøger skrevet af Abu Qatada, som efter anklagemyndighedens opfattelse har tilknytning til Al Qaeda, idet der ikke var ført fuldt tilstrækkeligt bevis for, at bøgernes indhold på samme måde som de nævnte Facebook-opslag og e-mails medvirkede til samme form for opildnelse og billigelse.

Der blev afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 ½ år, 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 4 år efter retsplejelovens regler om stemmeafgivelse.

Der blev ved straffastsættelsen blandt andet lagt vægt på, at den 54-årige i 2007 var blevet idømt 3½ års fængsel for en række lignende forhold, dog i form af fremstilling af CD´er, DVD´er, videoer og kassettebånd. Retten mente ikke, at der forelå sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at straffen kunne forhøjes ud over strafferammen, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. punktum, hvilket anklagemyndigheden ellers havde krævet.

Vedrørende påstanden om frakendelse af indfødsret blev der afgivet 7 stemmer for at frifinde, og der blev afgivet 5 stemmer for at tage frakendelsespåstanden til følge. Han blev herefter frifundet for frakendelsespåstanden.

Flertallet lagde i forbindelse med dette spørgsmål bl.a. vægt på hans langvarige ophold i og familiære tilknytning til Danmark samt til, at det ikke kan udelukkes, at han ville lide overlast ved en eventuel tilbagesendelse til Marokko som følge af hans tidligere udtalelser om det marokkanske regime og karakteren af den kriminalitet, som han nu igen er dømt for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *